”Alt dette er sket før, alt dette vil ske igen.”

Den sætning er gået igen utallige gange i Ronald D. Moores reboot af “Battlestar Galactica”-serien, og meget passende sker der nu noget, der er sket før – “Battlestar Galactica” bliver rebootet igen.

John Orloff er blevet hyret af Universal Pictures til at skrive manuskriptet til en spillefilmsudgave af “Battlestar Galactica”, der skal instrueres af Bryan Singer. Den nye film vil udelukkende basere sig på den oprindelige serie og helt se bort fra Ronald D. Moores prisvindende genskabelse fra 2003.

Se også: Oprindelig “Battlestar Galactica” på vej til det store lærred.

Filmen vil i stedet være en relancering af den første historie i et nyt medie. Tidligere nyheder om filmen har indikeret, at de kendte figurer Adama, Starbuck og Baltar vil være at finde i den nye film.

Orloff, der har været nomineret til en Emmy for sit arbejde på “Kammerater i krig”, har for nylig også skrevet manuskriptet til den kommende Roland Emmerich-film “Anonymous”, der omhandler William Shakespeare, og om hvordan manden slet ikke skrev alle de teaterstykker, han er så berømt for.

Om muligheden for at skrive manuskript til “Battlestar Galactica” udtaler Orloff: ”Jeg har ønsket at skrive denne film, siden jeg var 12 og byggede en model af Galactica ud af balsatræ, pap, gamle model-dele og lysdioder.”

Singer har længe haft interesse i at udvikle en “Battlestar Galactica”-film og startede første gang arbejdet på den før terrorangrebene 11. september 2001, men efter angrebene døde projektet ud, da en del af handlingen mindede om angrebene.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 Slettet Bruger [3271514748] 13 år siden

Der er ingen tvivl om, at man lod sig inspirere ret meget af Star Wars, dengang serien oprindeligt var på, men altså, det har jo vist sig at man kan lave noget fornuftigt ud af en forholdsvis fjollet sci-fi-serie, så det kan sikkert ske igen. :)

Den nye "V" er faktisk også helt ok, taget i betragtning af hvad den er baseret på.
Gravatar

#12 Hr. Nielsen 13 år siden

utyske (11) skrev:
Den nye "V" er faktisk også helt ok, taget i betragtning af hvad den er baseret på.
Den gamle V var vel egentlig også at regne som ok dengang den kom frem, var den ikke?

Men ja, den første sæson af den nye V serie var ganke habil. Jeg har læst/hørt at sæson 2 skulle være bedre, så det håber jeg.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#13 Slettet Bruger [3271514748] 13 år siden

#12 -

Jo jo, den var ikke i samme letbenede kategori som den oprindelige BSG, men den har stadig en del overspil, åbenlyse dårlige effekter, selv for tiden og fjollede elementer. :)

Jeg husker i hvert fald, da jeg så den første gang i 80'erne på svensk tv (tror jeg det var), at jeg fandt visse elementer forholdsvis fjollede, men var stadig vild med den. Det er jeg i øvrigt stadig og ser jævnligt de to mini-serier, dog har jeg ikke fået set hele den efterfølgende tv-serie igennem.

Men jo, sæson 2 er bestemt bedre end den første. :)
Gravatar

#14 elwood 13 år siden

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#15 Slettet Bruger [3271514748] 13 år siden

#14 -

Haha, nice. :D

Oh man, jeg har totalt et teenage crush på Katee Sackhoff. :D
Gravatar

#16 Hr. Nielsen 13 år siden

utyske (13) skrev:
jeg så den første gang i 80'erne på svensk tv (tror jeg det var)
Det lyder rigtig, for jeg husker at min farbror der boede i KBH optog den på VHS til os, da vi ikke kunne tage svensk Tv hernede på Falster (dengang:). Husker også jeg var vild med serien dengang, men har ærligt ikke haft lyst til at gense den (så står den ligesom stærkere:).

Jeg ser frem til sæson 2 af den nye så, for at lige fået den hjem på BD.
I have my principles - And if you don't like them, I have others

Skriv ny kommentar: