De seneste års trend med at lave biograf-remakes af gamle serier fra 70’erne og 80’erne er nu nået til den gamle sci-fi-serie “Battlestar Galactica”. Men det er ikke, som man måske skulle tro, den nuværende succes-serie, der kører i sin sidste sæson over skærmen – det er derimod den oprindelige serie fra 1978, der skal en tur i biografen.

Universal, der har rettighederne til universet, har angiveligt påbegyndt forhandlinger med Glen A. Larson om at skrive og producere en spillefilmudgave af historien. Det var Glen A. Larson, der var ophavsmand til den oprindelige serie, som i sin tid var et biprodukt af den succes, “Star Wars” havde fået i biografen.

“Battlestar Galactica” handlede om en menneskelig rumfartscivilisation, der havde koloniseret 12 planeter. Menneskeheden bliver dog næsten udryddet, da en mystisk og ukendt robot-race kaldet Cylons angriber og udsletter de 12 kolonier. De overlevende mennesker samler sig i en flåde anført af skibet “Galactica” i et forsøg på at finde den sagnomspundne 13. koloni kun kendt som Jorden.

Den nye film vil således udelukkende basere sig på den oprindelige serie og helt se bort fra Ronald D. Moores seneste prisvindende genskabelse af serien. Filmen vil i stedet være en relancering af den første historie i et nyt medie. De kendte figurer Adama, Starbuck og Baltar vil dog være at finde i den nye film.

De første afsnit af den oprindelige serie blev i sin tid klippet sammen til en film, der herhjemme fik titlen “Kampstjernen Galactica”.

For at gøre forvirringen total er det planen, at den nuværende serie efter afslutningen skal få op mod tre spin-off-film til tv.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Chrisenry 15 år siden

Åh nej, forvirringen er total!
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#2 filmz-Kadann 15 år siden

Hæh, ret stenet idé.. men hey, mere BSG til folket kan vel ikke skade.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 Æsop9000 15 år siden

Lyder da som en mærkelig ting at gøre. Men jeg vil da helt klart se enhver film eller serie der har BSG-tema, så hvorfor ikke.
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#4 Daywalker 15 år siden

God dammit... Stop med at presse citronen... BSG skal slutte efter denne sæson som planlagt og en enkel spinoff. Det er en fed serie, men nu skal historien sgu slutte. Mere skal der ikke laves efter det.

Og start derefter med noget andet som f.eks. live action serie af "Legend of the Galactic Heroes" (Ginga Eiyuu Densetsu) fra bøgerne skrevet af "Yoshiki Tanaka". Se det ville være en fed ny space-opera serie der nok skal holde folk underholdt i 3 - 4 sæsoner mere efter BSG.

Og hvis den er for intellektuel for amerikanerne, så findes der tusindvis af bøger af samme genre der fortjener en serie. Seriøst, er det for meget at forlange.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#5 Xen 15 år siden

lyder utroligt dumt... hvorfor satan lave en film over en serie som i sin tid ikke blev taget vildt godt imod... det da noget af en varm kartoffel i buksen... tviler stærkt på at jeg kommer til at se denne film, da jeg nu kender BSG som det der køre i tv!.
Gravatar

#6 filmz-Kadann 15 år siden

#4 -

I forvejen er citronen jo ret presset. :)

Der er jo den originale serie, de tre første afsnit af dén serie, der er lavet til en film, samt "Battlestar Galactica 1980", et forsøg på at afslutte den originale serie.

Dertil kommer den nye serie, de webepisodes der har været sideløbende, "Razor", de kommende tv-film, den kommende spinoff og de bøger der er skrevet, så en enkelt biograffilm betyder nok ikke alverden i den store sammenhæng.

Desuden, hvis filmen bliver i samme klasse som den nye serie, er det jo peachy.. er den ikke, ignorerer man den jo bare, men citronen er omkring 1 mm. tyk nu, så hvorfor ikke bare se hvad der sker?
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#7 Nukleon 15 år siden

Jeg kan ikke se hvad det fede er i at lave en biografudgave af en 31 år gammel TV-serie, hvor skuespillerne enten er døde eller i dårlig stand, som f.eks. Richard Hatch der vistnok lige har taget 20 kilo på.
Gravatar

#8 inflector 15 år siden

Det lyder satme dumt
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#9 El vez 15 år siden

#7 Richard Hatch spiller netop en af de fedeste karakterer i den nye serie (Tom Zarek), men et remake som denne nyhed omhandler betyder normalt ikke at man hiver de originale skuespillere ind til de samme roller, tværtimod?
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#10 ducktorwho 15 år siden

Det er der da ikke noget forvirrende over? Tilbage til den oprindelige opskrift, og tak for det!

Skriv ny kommentar: