Hollywood-stjernen Johnny Depp har for første gang nogensinde åbnet en bruger på et socialt medie.
Johnny Depp har nu åbnet en Instagram-konto, som allerede følges af 3,4 millioner andre brugere.
Det har “Pirates of the Caribbean”-skuespilleren aldrig tidligere haft lyst til, men det har coronakrisen ændret på:
”Jeg har aldrig følt en speciel årsag til det før nu. Nu er det tid til at åbne for dialog, da denne trussel fra en usynlig fjende allerede har været skyld i umålelige tragedier og skader på folks liv,” siger Depp i sin debutvideo på Instagram.
Johnny Depp nævner ikke sin retssag imod ekskonen Amber Heard med ét ord. Og dog. Depp takker nemlig sine fans for støtten særligt igennem de seneste år:
”På en mere personlig note, tak til jer alle for jeres venlighed og urokkelige støtte og jeres styrke igennem disse år. Jeg er rørt ud over ord.”
Læs også ‘Skype-høring: Johnny Depp raser over særbehandling til Amber Heard‘.
Johnny Depp har således sagsøgt “Aquaman”-skuespilleren Amber Heard for ærekrænkelser, da hun har antydet, at han har begået overgreb imod hende.
#1 The one is back 4 år siden