Todd Phillips-filmen “Joker” har hele tiden været tænkt som én afsluttet fortælling – nu åbnes der for en fortsættelse.

De har hele tiden holdt fast i, at der var tale om én historie uden fortsættelse eller reference til det øvrige DCEU.

Siden da er “Joker” åbnet som en gigantisk succes på vej til at overgå oktoberrekorden sat af “Venom”.

Nu åbner Joaquin Phoenix så for muligheden for mere med ham i DC-rollen som Jokeren:

”Jeg havde ikke troet, at dette var min drømmerolle, men nu kan jeg ærlig talt ikke stoppe med at tænke på den. Jeg har talt med Todd om, hvad vi måske ellers kan lave – generelt, sammen, men også konkret: Er der noget andet med Joker, der måske er interessant?” siger Joaquin Phoenix til Popcorn with Peter Travers.

Den oplagte mulighed var som skurk i Matt Reeves’ kommende “The Batman”, men det bliver næppe tilfældet.

Således har Phoenix tydeligt fokus på Joker-rollen instrueret af Todd Phillips, ligesom skuespilleren selv har afvist et møde med Batman – læs om det her.


Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Mads47 1 måned siden

Selvom jeg gerne vil have at de stopper mens legen er god. Så må jeg da indrømme at jeg er nysgerrig på en fortsættelse.
Gravatar

#2 Johnny42 1 måned siden

Selvfølgelig overvejer han det.

Hvis historien er interessant og god, og han ellers har en god relation til dem han har arbejdet sammen med, er det dumt andet.

Var det ikke noget med at Daniel Craig hellere ville have savet sin arm af med en rusten sav end vende tilbage, men selv han blev overtalt, da pengene blev store nok.
Gravatar

#3 Dalgaard 1 måned siden

Hvis de kan finde på noget godt som i den første, så er jeg klar.

Må indrømme den virkelig har sat sit præg hos mig efter jeg har set den.
Intet dårligt om Heath Ledger, for han spillede suverænt, men jeg ser Joaquin Phoenix som Joker nu.
Tæt på det bedste film jeg har set i biffen siden Logan
Gravatar

#4 Alisha 1 måned siden

Jeg er meget glad for den nye Joker! Joaquin utroligt talent. Første gang vi så en mand, ikke en skurk
Gravatar

#5 HighFlyer15 1 måned siden

Hvad kan man lave mere? Det er jo den virkelige verden. Arthur er ikke en person som ville kunne køre et underground empire eller er klog nok til at sætte store planer op. Det er han ikke som person. Han er sindssyg. Det er ikke en live action tegnefilm som The Dark Knight.
Han kommer ikke til at bryde ud af den galeanstalt.

Joker var en fed film men ikke en jeg vil se igen før jeg har glemt det meste af den. Den var ikke "rar".
Gravatar

#6 Johnny42 1 måned siden

Jeg ved ikke hvordan The Batman bliver, men teoretisk set kan den foregå i samme univers som Joker. Vi behøver ikke møde Joker i filmen, men det univers den skaber kan godt være det samme. Så behøver de heller ikke igen igen fortælle Batmans origin Story.

Og den Joker, Batman vil møde(dog ikke i den første film) behøver heller ikke være Joachim Phoenix. Han sætter en bevægelse i gang og det kan være en der er inspireret af Arthur Fleck, som tager handsken op og fortsætter kampen.

Så der er masser af muligheder, uden at filmene direkte refererer til hinanden.

Skriv ny kommentar: