”Mad Men”-skuespilleren blev flere gange tilbudt at spille rollen som superhelten The Green Lantern i filmen af samme navn. Men Jon Hamm takkede nej, da han ikke bryder sig om superheltefilm. Det fortæller han i et interview med hjemmesiden contactmusic.com.
Se også: Hugh Jackman: Ville elske at se Wolverine som en del af The Avengers
”De prøvede virkelig hårdt på at få mig til at sige ja til “The Green Lantern”, men jeg sagde: ‘Nahh, det er ikke hvad jeg har lyst til at lave. Man skal aldrig sige aldrig, men det er ikke den slags film, jeg gider at gå ind og se. De laver ikke længere den slags film, som jeg gider tage ind og se,” siger Jon Hamm.
Rollen som The Green Lantern gik som bekendt til Ryan Reynolds, men filmen floppede gevaldigt og endte med et underskud på omkring 90 millioner dollars.
#1 raylewis 10 år siden
#2 moulder666 10 år siden
Ja, puha, Charlie Sheen har aldrig lavet noget der var værd at se...eller vent...
Der er jo latterligt mange skuespillere, der er startet i tv-serier eller lign. og er endt med at blive geniale skuespillere i film - så din kommentar giver ikke det store mening!
#3 Shadow_Dude 10 år siden
Ja det er nu altså sjældent at man starter med at få hovedrollen i en blockbuster. Det er meget normalt at man enten starter med at lave reklamer eller tv eller begge dele.
#4 Graversen 10 år siden
Der er vel en grund til at garvede filmskuespillere som følgende er med i tv-serier:
- Liv Tylor (The Leftovers)
- Kevin Spacey (House of Cards)
- Steve Buscemi (Boardwalk Empire)
- Zooey Deschanel (New Girl)
- Billy Bob Thornton (Fargo)
- Eva Green (Penny Dreadful)
- Diane Kruger (The Bridge)
- Jeff Daniels (The Newsroom)
- Matthew McConaughey (True Detectives)
- Woody Harrelson (True Detectives)
Mens udvalget af gode film svinder ind, stiger udbuddet af virkelige gode kvalitetsserier, IMO.
#5 nwinther 10 år siden
Helt enig. Jeg synes jeg igen og igen kigger langt i biografernes programmer, efter seværdige film.
Der er derimod et hav af drama- og komedieserier som er udkommet de seneste 15 år, af tårnhøj kvalitet og hvoraf jeg kun har set en brøkdel!
Det ser i den grad ud til, at manus-forfatterne har fundet en niche på TV-mediet, som biografmediet simpelthen ikke kan konkurrere med. Den største opgave ser ud til at bestå i, at få stoppet i tide!
Det er vel sådan, at hvis man som skuespiller vil være "A-list", så skal du have en væsentlig rolle i en højkvalitets serie, hvor de for fem-10 år siden ikke ville røre dem med en ildtang! En serie som Sopranos havde stort set ikke et kendt ansigt på rollelisten. Det er modige TV-stationer og manuskript- og konceptudvikleres fortjeneste, at fokus nu rettes mod TV-mediet, hvor den gode idé kan få lov at udvikles frem for at blive "spildt" på 90-120 minutters biograffilm som studierne alligevel har overfyldt med ligegyldige effekter og ditto fejlcastede stjerner, som skal have million-honorarer, uden at bidrage med meget andet, end et navn at sætte på plakaten.
#6 Graversen 10 år siden
Jeg forstår heller ikke, hvorfor Hollywood blockbusters konstant forsøger at oppe hinanden indenfor død og ødelæggelse med CGI. Jeg røv keder mig altid, når jeg skal se på uhåndgribelige store computergenerede maskiner, der skal skabe skræk og rædsel på det store lærred. Der mangler substans og noget man kan relatere til.
Rumskibe, robotter, krigsskibe, osv, skal alle være større og ødelægge mere og mere, bare se på eksempler som Captain America: The Winter Soldier, Pacific Rim, The Hobbits-serien, Noah og stort set alle andre Superheltefilm.
Der manglede tydeligvis en del klip i den nye Amazing Spider-Man 2, for at gøre det til en reel sammenhængende film. Jeg syntes alligevel det var forfriskende, at se en actionfilm, sågar en superheltefilm, hvor det ikke handlede om menneskehedens udryddelse, men om personlige problemer.