Michael Cricton, forfatteren til flere store Hollywood-film, deriblandt “Jurassic Park”, døde tirsdag i Los Angeles. Hans død kom uventet efter en privat kamp mod kræft. Crichton blev 66 år.

Crichton, der måske mest er kendt som manden bag manuskriptet til filmen “Jurassic Park”, hvor dinosaurerne blev bragt til live på det store lærred, var selv medicinsk doktor og tilhænger af videnskabelige fortællinger.

Flere af hans bøger er blevet filmatiseret, blandt andet “The Andromeda Strain”, “Rising Sun” og “Sphere”, som på dansk gik under navnet “Kuglen”.

Han udgav “The Andromeda Strain”, mens han stadig var medicinsk studerende på Harvard Medical School. Senere skrev han om et togrøveri i det 19. århundrede, og i 1979 instruerede han selv filmen “The Great Train Robbery”, der havde Sean Connery i hovedrollen.

En Emmy og en Writer’s Guild of America-pris for den prisbelønnede serie “Skadestuen”, som han var med til at skabe, var blandt de priser, han gennem tiden modtog for sine værker.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Michael Andersen 16 år siden

Jeg har aldrig læst nogen af Crichtons bøger, men som instruktør havde han en fandens god smag i filmkomponister. Tror jeg vil sætte "The Great Train Robbery" (hint hint) i cd-afspilleren nu.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#22 davenport 16 år siden

Han kan anbefales. Fantastisk forfatter, ikke så meget i selve ordet, men i spændingen og hans gennemførte research.
Det er meget trist!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: