Når skuespillerinden Kate Winslet og hendes celebre gemal, instruktøren Sam Mendes, skal ud at rejse sammen, foregår det ligesom med de kongelige; de rejser med hver deres fly i tilfælde af, at de skulle blive involveret i en flyulykke.
Forklaringen er, at parret frygter at omkomme sammen i et eventuelt flystyrt og derved gøre deres søn, Joe, og Winslets datter fra hendes første ægteskab, Mia, forældreløse.
Både Mendes og Winslet har begge oplevet skræmmende flyrejser, der forklarer deres frygt.
Sam Mendes havde 11. september 2001 oprindeligt booket en billet til den skæbnesvangre American Airlines flight 77, der blev kapret og styret ned i Pentagon. Heldigvis blev Mendes’ planer ændret, og han kom ikke med på flyet.
Kate Winslet blev også i 2001 udsat for en forskrækkelse ombord på et fly i den følgende måned. En selvudnævnt terrorist skabte panik på rejsen, da han højt erklærede, at alle passagerene – deriblandt Winslets datter – skulle dø, hvorefter piloten måtte lande flyet for at få manden arresteret.
#11 Patriarch 15 år siden
Inspireret af #5 kan jeg sige at tanken også strejfer mig når min kæreste og jeg køre bil - og sikkert også hvis vi skulle flyve alene uden sønnike. Det er dog ikke noget der har udmundet i ændret adfærd, men tanken kender jeg da.
#12 HonoDelLoce 15 år siden
Nu kan jeg jo selvfølgelig kun tale for mig selv, men ret generelt tror jeg de fleste mener det i sjov :)
For min skyld kunne de booke plads i 9243,57 fly for at narre russerne :) At kommentere dumt på sådan en "nyhed" som den her er vel lidt en handling i lammelse over man overhovedet ikke kan finde ud af hvad man skal bruge informationen til.. :)
#13 Highland Park 15 år siden
Men den øges, hvis de konsekvent medtager en bombe hver eneste gang. ;)
Hvis det ikke var for hendes specielle smil og mund, ville jeg slet ikke kunne genkende Winslet på nyhedsbilledet.