Keanu Reeves har sagt ja til at medvirke i 20th Century Fox’ kommende genindspilning af scifi-klassikeren “The Day the Earth Stood Still” fra 1951. Filmen skal instrueres af Scott Derrickson (“Besat – The Exorcism of Emily Rose”) efter et manuskript af David Scarpa.

Reeves skal spille det menneskelignende rumvæsen Klaatu, der ankommer til Jorden i selskab med en svært bevæbnet robot og bringer et budskab til verdens ledere om at indstille al krig og stridigheder – ellers vil de blive udslettet af en udenjordisk race, der gennem længere tid har haft Jorden under observation.

Den originale film, der på dansk fik titlen “Den dag Jorden stod stille”, er siden hen fastgroet i populærkulturen, deriblandt kæmperobotten Gort, rumvæsnets sølvrumskib og ikke mindst remsen “Klaatu barada nikto”. Rollen som Klaatu blev i den oprindelige film spillet af Michael Rennie.

Den nye opdaterede filmversion regnes sat i gang til efteråret eller i begyndelsen af 2008.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#21 filmz-Is 17 år siden

Ved ikke helt hva jeg ska sige om denne kommende film...
Jeg synes, at Keanu Reaves var god i the matrix, men ellers synes jeg ikke han er noget speciel, men lad os se om han kan overraske...
Gravatar

#22 Riqon 17 år siden

Meget mærkelig film at lave remake af. Tanken har slået mig før, om nogen kunne finde på det? Tror den blir meget anderledes end originalen, hvis den ik skal floppe.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#23 thomas040 17 år siden

#15 ham har jeg mødt... han sagde "bare klø på" til mig.. :)
Failure is a zero out.
Gravatar

#24 Rasputinoch 17 år siden

Tre aliens fra Return of the Jedi blev også kaldt: Klaatu, Barada og Nikto, som en homage til den gamle klassiker.
Gravatar

#25 filmz-snabeldyhr 17 år siden

#6
>Han ville da passe bedre i rollen som Gort, en udtryksløs robot.

Haha, det var også det første jeg tænkte da jeg så overskriften. :-)
Gravatar

#26 filmz-Crystalstar1200 17 år siden

Det er imo en af de film der ikke skal genindspilles. Den er fra en Kold Krigs tid, hvor fjendebilledet var anderledes.

Hollywood synker dybere og dybere hvis de bliver ved med at remake, for der går godt langt mellem nye fuldtræffere fra de store studier, for hvis de tror at bare fordi historien er god og man tilsætter en frisk omgang CGI og populære skuespiller gør det hele må de tro om igen, på mig virker det ikke.

Jeg elsker at nyde de gamle klassikere s/h som farve, så prøv nu at gå ud og tænk lidt mere kreativt og brug manusudviklingspengene noget bedre.
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***

Skriv ny kommentar: