Der har op til flere gange været forlydender om forsøget på at få Rolling Stones-guitaristen Keith Richards med på rollelisten til fortsættelserne på Disneys succeseventyr “Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse”, og nu kan rockstjernen endelig selv bekræfte, at han skal medvirke i den kommende tredje film.

Efter Johnny Depp forklarede, at han brugte Richards som inspiration til sin berømte piratkarakter Jack Sparrow i den første film, har alle sejl været sat til for at forsøge, at få guitaristen med i filmserien, i rollen som Sparrows faderlige ophav.

Tidligere kunne Richards dog ikke få optagelserne til at passe med bandets turne, og senest blev han indlagt på hospitalet efter han faldt ned fra et palmetræ på Fiji, men nu er han udskrevet og også klar til at gå til filmen.

Tom Hollander, der spiller rollen som Lord Cutler Beckett, udtaler: ”Vi blev meget bekymrede, da vi hørte om Keiths fald, men vi har lige fået at vide, at han spiller med i filmen. Det er vi utroligt glade for”.

“Pirates of the Caribbean 2” får biografpremiere i næste måned, mens 3’eren følger til næste år.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 HelmerJ 18 år siden

ja han landede da heldigvis på hovedet.
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#12 smalieux 18 år siden

Det bliver sikkert vældig interessant.. Glæder mig allerede!

Skriv ny kommentar: