Skuespilleren Kelsey Grammer, også kendt som “Frasier”, er nu blevet castet i den kommende “X-Men 3”, som den intellektuelle og behårede mutant Beast (Hank McCoy).

Avi Arad fra Marvel siger: ”Det var den bedste mand til jobbet. Navnet er… Kelsey Grammer! Hvis man havde set hans audition. Det er på en måde underligt, hvis man tænker over det, men nøglen i ‘X-Men’ filmene er at finde den bedste til jobbet. Han væltede os fuldstændig omkuld. […] Man vil komme til at se Beast, som man aldrig har set ham før. Han vil blive meget troværdig overfor tegneserien. Selvfølgelig laver vi dragt og pels, og hele molevitten. Uden at gå i detaljer, kan jeg fortælle, at han er en meget central figur i filmen.”

Desuden kunne det bekræftes, at mutanterne Angel og Kitty Pryde også vil være blandt mutantgalleriet i den kommende film. Vinnie Jones er allerede bekræftet som Juggernaut.

”Angel er ikke castet endnu, men vi har kig på et par fyre,” siger Arad, ”men det er en stor rolle så… Vi er meget tæt, et par dage til. Angel er en fantastisk følelsesmæssig historie. Det er en meget stor rolle i denne film, og det er Kitty Pride også, hvor vi har nogle gode valg, men intet er bestemt endnu.” Maggie Grace fra “Lost” er bl.a. i betragtning.

20th Century Fox forventer at gå i gang med optagelserne på det tredje eventyr i slutningen af juli med Matthew Vaughn i instruktørstolen.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#31 filmz-SandSand 19 år siden

Var det ikke også "niles" der spillede vand-dimsen i hellboy ?
Gravatar

#32 Herrguth 19 år siden

#31 Han lagde stemme til ham. Det var Doug Jones der lagde krop til... (vand-dimsen hed iøvrigt Ape Sapien) :)
Gravatar

#33 Lethal Injection 19 år siden

det var da en glædelig nyhed, han er suveræn som sideshow bob
Perhaps an attic shall I seek!

Skriv ny kommentar: