Efter at have lavet seks Shakespeare-film kaster briten Kenneth Branagh sig nu over en anden klassisk kunstner – Wolfgang Amadeus Mozart.
Branagh skal producere en filmversion af operaen “Tryllefløjten”, som Mozart komponerede musik til i 1791.
Handlingen følger Prins Tamino og fuglefængeren Papageno, der skal redde Prinsesse Pamina fra mørke kræfter. Branagh har hyret en række operastjerner til at udfylde rollerne, bl.a. Joseph Kaiser, Ben Davis og Amy Carson.
#1 filmz-ljosaa 19 år siden
#2 lasse78 19 år siden
Hvis man ikke var fan af stykket, så var man ude på en noget "overspillet" tur.
I det hele taget var sangernes mimikker het til grin i forhold hvad vi er vant til at se på skærm. Kan godt være at man på den store opera scene skal overdrive alt lidt for at kunne blive hørt el set. Men på skærm så det altså latterligt ud.
Men lad os se, måske han kan presse noget godt ud af "fløjten", musikken er på ingen måder det værste man gan give sig i kast med, så lidt håb er der jo.
#3 vapor 19 år siden
#4 Yoda 19 år siden
Når det er sagt, så vil jeg da vove at påstå, at Kenneth Branagh er den rette mand til at få en spændende film ud af en flot og intens opera. Det er helt sikkert et projekt, jeg ser frem til.
#5 filmz-Bruce 19 år siden
#6 travelogue 19 år siden
Et andet relevant spørgsmål er om instruktøren vælger en adventure/kærligheds/komedie film tilgang som historien jo egentligt lægger op til (de nakker en drage mm) eller om man forsøger at omskrive det til mere moderne ting(ala Lurrmans Romeo + Juliet). Dette kunne bestemt være spændende. Men jeg tror dog at vi kommer til at se en dårligt animeret drage i en fantasy agtig verden.
Oh well bare lidt tanker om den her nyhed der bestemt er spændende men nok bliver træls hvis ikke instruktøren tør bryde med nogle konventioner, hvilket jeg tvivler på han gør!
#7 Yoda 19 år siden
Det undrer mig, at du mener, at Branagh ikke tør bryde med konventionerne.
Da "Hamlet" fik premiere, iøvrigt samme år som Luhrmanns nyskabende "Romeo+Juliet", må man sige, at han brød konventionernes snævre rammer ved at omdefinere Shakespears drama bl.a. ved tidsmæssig forskydelse, som det også gør sig gældende i ovenstående film af Luhrmann.
Jeg synes nu nok, at Branagh har vist, at han tør gå veje, andre holder sig fra.
#8 travelogue 19 år siden