Instruktøren bag “Boys Don’t Cry”, Kimberly Peirce, har annonceret, at hun er meget interesseret i at filmatisere Arthur C. Clarkes klassiske scifi-roman “Det tavse århundrede” (“Childhood’s End”).
Peirce kan i et interview berette: ”Jeg elsker ‘Det tavse århundrede’. Det er en fænomenal bog. Vi har et manuskriptudkast klar, og vi venter på, om Universal ønsker at lave den. Hvis man ønsker at sætte gang i sådan et stort projekt, har man brug for en stor filmstjerne. Budgettet vil formentlig ikke komme under $70 mio. Man griber sådan en film an med en vis lyst til det spektakulære.”
Arthur C. Clarke er også manden bag den berømte og allerede filmatiserede bog “Rumrejsen år 2001”. I “Det tavse århundrede”, der også er udkommet på dansk under titlen “Ud af barndommen”, ankommer rumvæsner til Jorden og hjælper med at stoppe alle krige, forlænge menneskernes liv og i bund og grund forvandle verden til et utopia. Der er dog ét skræmmende aspekt ved sagen – disse rumvæsners udseende bærer overraskende en vis lighed med Satan.
#1 BN 16 år siden
Den historie har Clarke da vist hugget fra Bibelen, bortset fra at det dér er Satan der fremprovokerer krigene, og kun er Gud der kan og vil forlænge menneskenes liv og forvandle verden til et utopia.
#2 Kourinsu 16 år siden
#3 PredatorX 16 år siden
#4 davenport 16 år siden
Synes egentligt det er synd, at deres udseende er afsløret allerede nu, for det er en monster twist i handlingen.
#5 filmz-Jonas H 16 år siden
Men ellers lyder det meget spændende. Bogen er virkelig god. Noget af det bedste sci-fi, jeg har læst. Kunne blive en virkelig god film.