Endnu en spilfilmatisering ser snart dagens lys. Hong Kong actioninstruktøren Gordon Chan (“The Medallion”, “Fist of Legend”) er blevet hyret til at stå bag kameraet på en engelsksproget liveaction-filmudgave af SNK’s populære kampspil “King of Fighters”.
Projektet produceres af Tim Kwok gennem Convergence Entertainment og Joseph Chou fra Axis Entertainment, som også er producer på den kommende “Appleseed: Ex Machina”.
“King of Fighters” er ejet af SNK Playmore og er blevet udgivet i en stor mængde forskellige versioner til arkademaskiner, computere og spillekonsoller, siden franchisen blev lanceret i begyndelsen af 1990’erne. Spillet blev originalt designet for at skabe en drømmeholdskompilation af mange af de berømte figurer fra spilselskabets andre populære titler, deriblandt “Fatal Fury”, “Metal Slug” og “Art of Fighting”.
Manuskriptet til filmen er skrevet af Chris Chow, der bl.a. også skrev manuskriptet til “Fearless”. Filmen vil blive financeret af japanske Micott-Basara i samarbejde med australske Arclight/Easternlight.
Optagelserne vil gå i gang i Asien i løbet af det første kvartal i 2008.
#1 Cherrn 17 år siden
(nørd)
#2 the_paki_don 17 år siden