Første trailer er frigivet til den danske komedie “Mødregruppen”.
Det danske komedie-år 2019 skydes i gang med “Mødregruppen”, hvor Anders W. Berthelsen (“Klassefesten”) har en affære med den filippinske barnepige, hvilket får den nybagte mor Line (Danica Curcic) til at skride fra deres vilde jetsetliv i Hongkong hjem til Sydfyn.
Hvad der blot skal være et kort ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe. Bjørn lukker samtidig af for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende.
Øvrige medvirkende tæller navne som Julie Agnete Vang, Lærke Winther, Martin Buch og Marijana Jankovic.
Danske komedier står for fire ud af de 10 danske film med det største billetsalg – læs om det her.
“Mødregruppen” får premiere d. 7. februar.