Yahoo! Movies kan fremvise en håndfuld klip fra det kommende science fiction-drama “Children of Men”, der har Clive Owen i hovedrollen.

Filmen, som er baseret på P.D. James’ roman, foregår i en nær fremtid, hvor menneskeheden har mistet evnen til at reproducere sig. Verden bliver rystet over nyheden om, at Jordens yngste person, der er 18 år gammel, er død. Da kaos bryder løs, får en tidligere aktivist (Owen) til opgave at beskytte en af planetens mest eftertragtede personer: Den sidste tilbageværende gravide kvinde.

Filmen har også Michael Caine og Julianne Moore på rollelisten og er instrueret af Alfonso Cuarón (“Harry Potter og fangen fra Azkaban”).

“Children of Men” har fået amerikansk premiere i udvalgte biografer, men udsendes i dag i et større omfang. Filmen kan ses i danske biografer fra 12. janaur.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 filmz-Randy Savage 17 år siden

harlæst bogen så ser frem til denne film. Håber dog tempoet er lidt højere i filmen :D
Gravatar

#2 lagoni 17 år siden

Så vidt jeg kan se, fik den fuld amerikansk premiere 29. december...

Den har for længt haft premiere i UK, så dvd'en kan bl.a. forudbestilles på play til afsendelse den 15. januar - kun 3 dage efter den danske biografpremiere.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 filmz-Bobojensen 17 år siden

Jeg så den igår på forpremiere og det er en ganske god film....

#1 Jeg synes at tempoet er rimeligt højt i filmen, eller det blir det den sidste halvdel af filmen!
Gravatar

#4 Patriarch 17 år siden

Glæder mig meget til den film!
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 Kram 17 år siden

#3 - Samme her.

Faktisk var det en rigtig god film, med nogle flotte scener, især til sidst. Syntes dog ikke tempoet er så højt igen, hvis man forventer en kæmpe action film, så går man i hvert fald forkert. Jeg må sige at jeg havde forventet en helt anden film, men blev positivt overrasket, man kunne godt have brugt lidt mere kød på historien måske, da man blæser ret hurtigt hen over en del.

Sad til sidst med en "Hmmmmmmm" følelse. Men oplevelsen var positiv.
...
If winning isn't everything, why do they keep score?
Gravatar

#6 HelmerJ 17 år siden

trak den i Hemmelig snigpremiere i Biocenter kolding i torsdags, ok film, syntes især Michael Caine giver den godt som moderne hippie.

Big time spoiler:
Hvad sker der lige til sidst, det er da den mest hovsa agtige jeg-tror-lige-vi-nakker-helten-slutning, syntes det virker totalt uovervejet som om at de efter filmen var færdig blev enige om at han sku ha lidt bly, også kun gad filme de sidste 40sec om igen.
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams

Skriv ny kommentar: