Selvom James Cameron holder kortene tæt ind til kroppen, når det kommer til hans nye store filmprojekt, scifi-eventyret “Avatar”, har MarketSaw fået fat i en håndfuld billeder med koncept-art fra filmen. Billederne viser et mere detaljeret kig på designet af rumracen Na’vi, som bor på den eksotiske planet, hvorpå filmen udspiller sig.

“Avatar” er en futuristisk historie om en hårdt såret rumkrigsveteran (Worthington), som efter at have nødlandet på en fremmed planet modstræbende bliver kastet ind i et ræs for at bosætte og udnytte den eksotisk verden, hvilket til slut tvinger den allerede indfødte menneskelignende race på den fremmede verden til en kamp for overlevelse.

På rollelisten til den stort opsatte og effektfyldte film finder man Sam Worthington, Zoe Saldana, Sigourney Weaver, Michelle Rodriguez, Giovanni Ribisi, Joel David Moore, CCH Pounder, Peter Mensah, Laz Alonso, Wes Studi og Stephen Lang.

Den danske premieredato på “Avatar” er indtil videre sat til 18. december, 2009.

[UPDATE: Billederne er desværre blevet fjernet fra MarketSaw].



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Buzz 15 år siden

så er der FILMz 'Avatar' den mest vente film efter Indiana Jones 4

Skriv ny kommentar: