Når Netflix’ dramaserie ”House of Cards” får premiere i slutningen af februar, får Kevin Spacey selskab af vores egen Lars Mikkelsen.

Se også: Pussy Riot slår sig sammen med Frank Underwood i “House of Cards”.

Det er ikke længe siden, at den danske skuespiller landede en rolle i BBCs [url=/film/sherlock-saeson-3]”Sherlock” og nu får karrieren i udlandet altså et nyt boost i form af en rolle i “House of Cards”.

“Det er helt fantastisk at være med i serien. Folk har været afsindigt søde, og det har været et eventyr at komme derover. Hver gang man kommer ud internationalt, bliver man imponeret over de evner og det talent, man møder. Men udlandet er jo også glade for os danskere, så jeg følte mig ikke rigtig på udebane, selv om det foregik på et andet sprog,”
siger Lars Mikkelsen til DR Kultur.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken rolle Lars Mikkelsen skal spille, men ifølge DR Kultur skal han give den som russisk præsident. Og det er lidt af et højdepunkt i karrieren at få lov til at medvirke i den populære dramaserie, fortæller skuespilleren:

”Det er en vanvittig god serie. Designet er vanvittigt, og jeg kan godt lide de Shakespeare-afskygninger, der er i serien. Blandt andet at Frank Underwood kommunierer med publikum ligesom Shakespeares Richard III. Og så er det enormt velspillet og utrolig intelligent skrevet”.

Tredje sæson af “House of Cards” får premiere på Netflix den 27. februar.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Nagash 9 år siden

Skide fedt.. Han er klart den mest talentfulde af de to brødre. Ikke at jeg har det fjerneste imod Mads. Og han gør det nu godt som Hannibal. Men jeg har altid været mest fascineret af Lars.
Gravatar

#2 Den fede 9 år siden

"Lars Mikkelsen lander stor rolle i House of Cards"

"Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken rolle Lars Mikkelsen skal spille"
Gravatar

#3 ski 9 år siden

Lars Mikkelsen skulle, efter min mening, have taget 20 kilo på og spillet Carl Mørch i afd. Q serien. Ikke at Nicolai Lie Kaas gør det dårligt, men han er blot for ung.
Gravatar

#4 Kaversmed 9 år siden

Hvorfor skal danskere altid spille russere? :D Lyder vores danske accent russisk?
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#5 X&O 9 år siden

Han kunne faktisk godt ligne Putin en smule.
Gravatar

#6 Nagash 9 år siden

#5 - Ja, faktisk. Hvis han fjerner lokumsbrættet, så er den der sgu.
Gravatar

#7 Joeyvind 9 år siden

Ved om han er mere eller mindre talentfuld end sin bror, men for satan hvor spillede han godt i Sherlock :)
"You can shoot my body full of holes but you can't kill the spirit of rock 'n roll Baby"..
Gravatar

#8 X&O 9 år siden

Nagash (6) skrev:
#5 - Ja, faktisk. Hvis han fjerner lokumsbrættet, så er den der sgu.


Han har faktisk ikke lokumsbrættet i traileren.

Skriv ny kommentar: