Efter at filmselskabet Fox 2000 sidste år valgte at skrinlægge deres planlagte “He-Man and the Masters of the Universe”, baseret på Mattels berømte legetøjs- og tegnefilmsserie fra 1980’erne, har Mattel været på udkig efter et nyt selskab til at stå for filmproduktionen – og deres søgen er nu ovre.

Legendary Pictures, der stod bag “Superman Returns”, skal angiveligt have erhvervet sig rettighederne til filmen – og allerede nu er et skørt casting-rygte til titelrollen begyndt at florere.

En unavngiven kilde kan fortælle, at man meget gerne ser Brad Pitt svinge sværdet som den muskelsvulmende blonde helt: ”De er meget opsatte på at få Brad til rollen. Han bliver dog nødt til at styrketræne. Han er i meget god form, men ikke i He-Man-størrelse.”

Gerard Butler (“300”) skulle efter sigende også være blandt favoritterne, men endnu er der ingen officielle udmeldinger om casting-ønsker fra Legendary.

“He-Man” filmen har gennem de sidste år været udsat for adskillige forsinkelser og har også haft en del manuskriptforfattere ind over. Senest var John Woo tilknyttet som producer og Adam Rifkin som manuskriptforfatter.

I 1983 blev den populære legetøjsserie om den muskuløse helt He-Man omsat til en animationsserie, mens en liveaction-filmudgave, “Masters of the Universe”, fulgte i 1987 med Dolph Lundgren i hovedrollen.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 thomas040 17 år siden

HA HA HA:D
Failure is a zero out.
Gravatar

#12 filmz-Bobojensen 17 år siden

Gerard butler ville da være helt forkert til den rolle!
Gravatar

#13 filmz-Center 17 år siden

Få Dolph tilbage ligesom Rocky ikke
Gravatar

#14 PredatorX 17 år siden

Jeg haaber der folger nogle moral praedikener med hver 15. minut ligesom i teglefilmene. En ny He-man film. Lidt fjollet ikk?
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: