Skuespillerinden Lena Headey (“300”) vil få sin instruktørdebut med den kommende britiske thriller “Kill Drug”.
Filmen omhandler et undergrundsselskab, der er dedikeret det mål at slå samfundets tabere og utaknemmelige fjolser ihjel. Den fokuserer på Sally, der er datter af Sue, som slog sin voldelige mand ihjel og så skabte en selvtægtgruppe i nutidens London. Da Sally bliver rekrutteret til gruppen, opdager hun, at alt ikke er, som det bør være i selskabet.
”Kill Drug er klog, velformuleret, uimodståelig, sexet, sjov, mørk, intens og ikke bange for at grine af sig selv,” fortæller Headey. ”Og bedst af alt er den en gribende rejse, et studie i menneskehedens mørkeste fejl og rene uskyld.”
Headey forventes at tage en mindre rolle i filmen, men hovedrollen som Sally er endnu ikke blevet castet. Jason Flemyng og Charlotte Rampling er begge tilknyttet filmen, der forventes at begynde optagelser til januar næste år.
#1 Lard Hanson 15 år siden
#2 squee 15 år siden
#3 tiany 15 år siden
#4 Queequeg 15 år siden
#5 Petrescu 15 år siden