Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow er alle med i “Toy Story 4” – Michael Carøe er den danske erstatning for Keanu Reeves.
Flere danske biografer har nu sat navn på de danske stemmer til “Toy Story 4”.
I USA er stemmeskuespillerne Tom Hanks, Tim Allen, Annie Potts, Tony Hale, Patricia Arquette, Christina Hendricks, Joan Cusack, Bonnie Hunt, Laurie Metcalf, Jordan Peele, Keegan-Michael Key og Keanu Reeves.
De erstattes i Danmark af Preben Kristensen, Thomas Eje, Jesper Asholt, Ann Hjort, Katrine Greis-Rosenthal, Anders Bircow, Christian Fuhlendorff, Brian Mørk, Michael Carøe, Puk Scharbau, Lars Knutzon, Birthe Neumann, Lars Thiesgaard, Lasse Lunderskov og Martin Buch.
Det er igen Preben Kristensen og Thomas Eje, som spiller Woody og Buzz Lightyear, imens det tredje Linie 3-medlem, Anders Bircow, er Rex.
Keanu Reeves-karakteren Duke Caboom får sin danske stemme fra Michael Carøe, imens komikerne Christian Fuhlendorff og Brian Mørk erstatter Keegan-Michael Key og Jordan Peele som Ducky og Bunny.
Se den sidste trailer amerikanske til “Toy Story 4” lige her.
“Toy Story 4” får dansk premiere d. 29. august.