Der skulle nu være en film på vej om terrorangrebet ved Lockerbie, hvor et Pan Am fly blev sprængt i luften over den skotske by i 1988 og dræbte 270 mennesker.

Den libyeske statsborger Abdelbaset Ali Mohmed Al Megrahi blev i 2001 dømt for terrorangrebet.

Newzealænderen Niki Caro er for tiden i gang med manuskriptet til filmen, der bl.a. bygger på Ken Dornsteins bog “The Boy Who Fell Out of the Sky” fra 2006, som omhandler forfatterens bror, der døde ved terrorangrebet.

Ifølge Caro vil filmen fokusere på de følelsesmæssige konsekvenser af terrorisme ved at have de efterladte som hovedpersoner, der fortæller historien i flashbacks.

Den kommende film har de rigtige efterladte et ambivalent forhold til. På den ene side er de bange for, at filmen vil rippe op i minderne, men de håber samtidig, at den måske kan vise nye sider af sagen.

”Vi har altid ønsket af få sandheden frem – bl.a. hvorfor angrebet ikke blev afværget,” udtaler en mand, som mistede sin datter ved Lockerbie-terrorangrebet.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#21 jessup 17 år siden

Det gør "læren" af historien til en meget blødt begreb. Når f.eks. Bruce henviser til de fleste er uvidne om historien lyder det som om at der bag f.eks. bag de forskellige perioder ligger en klar leksie.

Hvis det er for relativt hvad man kan lærer af historien er der ikke en klar leksie og måske er flokslen "dem der ikke lærer af historien er dømt til at gentage den" ikke bare en floksle men ubrugeligt som princip.

At gå den anden vej rundt og sige at gentagelser betyder at man ikke har lært af historien er rigtig nok men en anelse tomt.
This is just until June
Gravatar

#22 Hive 17 år siden

Så vi er altså bedre tjent med at ignorere og glemme?
Gravatar

#23 jessup 17 år siden

overhovedet ikke - men uanset hvordan vi ser historien vil vi en hvis udstrækning gentage den - det er ikke et spørgsmål om at kende/vide sin historie.

Der er ingen grund til at glemme eller stile efter det. Der er mange ting vi forstår om vores liv idag når der henvises til tidligere kultur og historie.

Hvis vi tager Irak og invasionen - som de fleste er enige om hvar der ikke en egentlig plan for hvad der skulle gøres efter krigen. Efterfølgende blev der argumenteret for at man ikke kunne sammenligen den invasion med noget andet historisk derfor kunne man ikke vide hvad der var mest hensigtsmæssigt, at det jo gik meget godt med Tyskland efter anden verdenskrig (at de blev demokrater)sidst men ikke mindst blev der argumenteret for at et demokrati uden administration ikke kan fungere (har historien fortalt os).

Alle tre argumenter er vel i og for sig rigtige nok men den sidste har vist sig rigtig i utallige tilfælde men set bort fra.
This is just until June
Gravatar

#24 jessup 17 år siden

Der er ikke noget så irriterende som citater :

"Vi lærer af historien at vi ikke lærer af historien."

Hegel
This is just until June
Gravatar

#25 filmz-Bruce 17 år siden

#21 Du har helt ret i, at der ikke er en klar lektie bag alle hændelser i historien. Hvorvidt man vil have den samme opfattelse af en "fortidig lektie" afhænger i høj grad af egne politiske holdninger.

Jødeforfølgelserne i 30'ernes Tyskland burde, udfra mit synspunkt om fortiden, belære os om, at nedvurdering af mennesker ud fra race, er et menneskesyn, som skal bekæmpes og at oplysning, oplysning og oplysning om dette kapitel i historien, skal terpes ind i alle fra folkeskolen. Ikke propaganda. De historiske facts burde være rigeligt til at overbevise enhver ved sine fulde fem, at "den slags" ikke er en civilisation værdig.

Versailles traktaten og Marshall hjælpen burde belære os om, at sejrherrer i en konflikt ikke skal ydmyge den tabende part og pålægge dem urealistiske byrder. Istedet har man en forpligtelse til at hjælpe en nation på fode igen. Ellers avler enhver krig had i kommende generationer.

Historie har det med først at være historie, når historikere kan grave sig ned i dokumenterne herfor et godt tidsrum efter en hændelse. Vi har nok en mere succesfuld opfattelse af Marshall hjælpen idag, end da den stod på i flere år, efter muren blev bygget. Da det stod på, var der ikke den store koncensus og måske ikke den store tiltro. Det er nemt på bagkant at sige "det var en succes". Ting tager tid! Mht. Irak og forsøget på at demokratisere landet, så ser vi en tålmodighed på størrelse med en døgnflue, som skal gennem Louvre Museet. Men jeg tror ikke det har været meget anderledes før. Det er først over en lang periode, at man med sikkerhed kan konstatere, om en måde at agere på, har været korrekt, succesfuld eller ej. Om 15-20 år vil man med pæn sikkerhedsmargin kunne konstatere om fjernelsen af Saddam og indførelse af demokrati var en succes, eller om Mellemøsten og autoritære Islam regimer blot er en virkelighed vi må acceptere og dermed undetrykkelsen af millioner af mennesker.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#26 filmz-jfk 17 år siden

Prøv at se/høre denne Radioavis fra december 1988:

Den giver lidt indblik i tiden efter lockerbie og den politiske situation i 88. Egentlig interresent med nutidens øjne.
Jeg er ikke perfektionist, men mine forældre var det.
Gravatar

#27 Hive 17 år siden

#25

Godt sagt.
Gravatar

#28 blahblah 17 år siden

#25

Jødeforfølgelsen i 30'erne? Hvad med jødeforfølgelsen i Rusland? I det gamle Grækenland?
Gravatar

#29 filmz-Bruce 17 år siden

#28 Jeg ved det. Pogromer har været til længe før, men intet sted så, desværre, mindeværdigt som i 30'ernes og 40'ernes Tyskland. Og så er der jo de selvsamme jødeforfølgelser i København anno 2007, som blot viser os, at vore politikere ikke har lært lektien, men kvalmende, lader stå til!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#30 jessup 17 år siden

#25 Jeg er såmænd enige i dine betragtninger som heller ikke er ment som kontroversielle men lad mig bare minde om at jøderne har været forfulgt i over 2000 år at Tyskerne så ike mente at de havde været forfulgt nok er en anden sag.

Dertil kommer holocausts særstatus i historiebørgerne - unikt at så mange blev dræbt på baggrund af deres etnicitet og religion. Det er et no-no at sammenligne andre udrensninger - det kan Bent Jensen bevidne. Samtidigt med at det er unikt skal vi stadigt være opmærksomme på at det sker igen - bortset fra det unikke netop er unikt. Det forhindrer selvfølgelig ikke den sunde fornuft at underkende dette eller i det mindste lærer af de overordnede pointer.

Er også enig i Versailles traktaten med den for øje kan man næsten se Anden verdenskrig i direkte forlængelse af den første. At man så Marshall hjælpen helt anderledes tilgang til krigens tabere skal også ses i lyset af nye økonomiske teorier - USA fostod i den grad at et stærkt øknomisk europa var nødevendig for deres egen fremgang (samhandel).

Med hensyn til invasionen siger jeg ikke at dens succes er 100 % afhængig af disse fejl. Men at man vidste bedre - historisk set - og gjorde det næsten værst tænkelige. Lad os sige det hele går fint nede af vejen så vil selve invasionen og de første år stadigt stå som inkompetent.

Rent personligt var jeg imod krigen men jeg er stærkt betænkelig med den snarlige hjemsendelse af soldater - jeg har aldrig været for en hurtig hjemsendelse - det kan blive langt værre i Irak. 4 mio. flygtninge kan sagtens blive flere og Kurderne kan sagtens blive inddraget i morasset.

This is just until June

Skriv ny kommentar: