Hans Zimmers musikalske kompositioner har været en yderst vigtig komponent i Chistopher Nolans Baman-univers, og nu er turen så kommet til “The Dark Knight Rises”.
Se også: Ny hemmelig “The Dark Knight Rises”-plakat er afsløret.
Warner Bros. har i forbindelse med filmens virale reklame-kampagne valgt at frigive soundtracket, der ellers ikke skulle være tilgængeligt før 17. juli. Hele soundtracket kan høres på empireonline.com.
Den største bekymring vedrørende soundtrackets tidlige udgivelse har været, at titlerne skulle afsløre for meget af selve filmens handling, hvilket dog angiveligt ikke skulle være tilfældet.
#21 Riqon 12 år siden
Jeg finder din måde at tackle det her på ret interessant.
Jeg ser f.eks. ikke nogen grund til at antage, at #7 var flamebait (definition på flamebait er "en kommentar, der skrives for at fremprovokere vrede reaktioner"). For det første ser jeg det ikke som en selvfølge, at hans kommentar "get in the game" skulle afføde vrede. For det andet, så tjekkede jeg Maltbrews øvrige kommentarer ud for at se, hvordan han normalt agerer på forummet, og det er, så vidt jeg kan se, ikke flaming, der karakteriserer hans adfærd. Han virker faktisk ret normal..
Men hvorfor kalder du så hans indlæg for "flamebait"?
Formodentlig fordi du er i en eller anden form for efterrationaliserings-proces, hvor du skal retfærdiggøre, at du kaldte ham uintelligent. Hvis du så kan få ham til at fremstå som en provokatør (og hans indlæg som flamebait), så kan du måske vinde lidt sympati for din bemærkning om hans intelligens, uden at du behøver indrømme, du nok ikke skulle have kaldt ham det. "Han fortjente det jo!"
Godnat og go' weekend.
#22 Chang wu 12 år siden
Du gør det hele meget mere kompliceret end det behøver at være, og tillægger min initielle besked alt for meget vægt. Det behøver ikke at være en selvfølge. Det var bare min umiddelbare reaktion, fordi han opførte sig som en, der vidste det hele, og "get in the game" kan sagtens tolkes hånende i det henseende. Jeg kom med en offensiv besked, bevares, men jeg kaldte ham ikke uintelligent (det er dig, der skriver det..). Jeg skrev, at han ville fremstå mindre uintelligent, hvis han gjorde sin research før han brokkede sig, hvilket jeg vil mene, at ingen kan betænke mig i. Jeg tjekker desværre ikke alle brugers historik før jeg vurderer, hvordan jeg skal takle en enkel kommentar i en tråd. Og sympati er jeg ret ligeglad med; det er dog ret trælst, at du lægger ord i min mund - især når du er helt ved siden af.
#23 Riqon 12 år siden
#24 Chang wu 12 år siden
Nej.
Der bliver ikke noget næste. Du har presset citronen så meget du kunne, og kan desværre ikke fordreje mine udtalelser mere, end du allerede har.
#25 Riqon 12 år siden
Hvis du bare indrømmede det, ville du fremstå mindre som en idiot. See what I did there?
#26 Chang wu 12 år siden
Yeah, men der er ikke noget at indrømme ;(