For fire år siden, efter “The Dark Knight” havde skovlet en milliard dollars ind på verdensplan, blev instruktøren Christopher Nolan – ganske forståeligt – spurgt af Los Angeles Times, om han var interesseret i at lave en tredje Batman-film. Den engelske filmmager svarede nærmest opgivende: ”Hvor mange gode treere kan du nævne?” Og Nolan havde en pointe. Perler som “Ringenes herre: Kongen vender tilbage”, “Toy Story 3” og “The Bourne Ultimatum” er sjældne, hvorimod brølere som “The Matrix Revolutions”, “Spider-Man 3” og, ja, “Batman Forever” nærmest gror på træerne.

“The Dark Knight Rises” begynder otte år efter “The Dark Knight” og otte år efter, at statsadvokaten Harvey Dent – vansiret og chokeret over sin elskedes død – gik amok og slog en håndfuld mennesker ihjel, før Batman fik standset ham. Men for at forhindre, at den forherligede Dents blodrus fik slukket håbets sagte flamme i fortvivlelsens metropol, Gotham, tog Batman mordene på sin egen kappe. Bruce Wayne lagde derefter sit vanærede alter ego på køl og isolerede sig i sit enorme palæ. Men en ung, idealistisk betjent (spillet af en superb Joseph Gordon-Levitt) og Batmans tro væbner hos politiet, Jim Gordon (den evigt fantastiske Gary Oldman), fornemmer, at noget skummelt er under opsejling, og at byen snart vil få brug for mørkets ridder igen. De har ret.

”Ingen har lavet så stor en film siden stumfilmsæraen” har Nolan selv påstået. Store ord, men det er svært at modsige den selvsikre instruktør, når tusindvis af statister går i flæsket på hinanden omsluttet af enorme, pansrede vogne, flammer og flyvende murbrokker. Nolan er tydeligvis modnet som actioninstruktør – her er ingen spor af den indimellem kaotiske kameraføring, der især plagede “Batman Begins”. Ligeledes er Anne Hathaway modnet som skuespiller. Jeg spekulerede selv over, om den søde, pæne 29-årige ville kunne portrættere en tvetydig, kampklar kvinde som Selina Kyle (bedre kendt som Catwoman – et alias, som aldrig nævnes i filmen), men hun er vidunderligt kryptisk, karismatisk og tilmed totalt troværdig, når hun uddeler tæsk. Og ja, kostumet fungerer sgu.

Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1/1.78:1. En stor del af “The Dark Knight Rises” blev skudt med IMAX-kameraer, som skyder billeder i en uhyre høj opløsning i billedforholdet 1.43:1. Resten af filmen blev optaget på 35mm-celluloid i billedforholdet 2.40:1. Da filmen blev vist i almindelige biografer, var toppen og bunden af IMAX-optagelserne blevet beskåret, således at billedsiden dermed udfyldte biograflærredets 2.40:1-billedramme. Men her på Blu-ray udfylder IMAX-optagelserne hele fladskærmspanelet/lærredet, mens 35mm-skuddene præsenteres i 2.40:1 med sorte streger i top og bund. Man får altså lov til at se en større del af originaloptagelserne, end man gjorde i de danske biografer, og billedforholdet skifter så undervejs (ligesom på BD-udgivelsen af “The Dark Knight”) afhængigt af om scenerne blev skudt på 35mm eller IMAX.

Diskens DTS-HD Master Audio 5.1-mix er lige så iørefaldende, som transferet er iøjefaldende. Det er et uhyre aggressivt lydspor, og et par gange følte jeg måske, at det lige var en tand for aggressivt, og at subwooferen rumlede for højt og dermed overdøvede replikkerne og de andre lydeffekter en smule. Men igennem 99% af “The Dark Knight Rises” er lydsporet simpelthen eminent. Replikkerne er tydelige, og især Banes dybe, skræmmende stemme lyder godt og kommer klokkeklart igennem. Panoreringerne er forbløffende effektive – når Batmans flyvemaskine suser forbi kameraet, føles det nærmest, som om den rumsterer i stuen. Slag, eksplosioner og skud har en vidunderlig, slagkraft, og samtlige kanaler bidrager til en troværdig, detaljeret auditiv atmosfære.

I gamle dage var Christopher Nolan glad for at indtale kommentarspor til sine film. Han gjorde det i forbindelse med dvd-udgivelserne af “Following”, “Memento” og “Insomnia”, men han har ikke gjort det i årevis, og desværre huser denne udgivelse heller ikke noget kommentarspor. Her er ikke engang et superbt video-kommentarspor à la det på BD-udgivelsen af “Batman Begins”. En skam. “The Dark Knight”-skiven var forbløffende fattig på godt ekstramateriale (især når man tager filmens popularitet i betragtning), men gudskelov har Warner Bros. gjort et større nummer ud af lave en solid udgivelse i denne ombæring.

Hvis man har en smartphone, kan man downloade appen “The Dark Knight Rises FX”, og hvis ens telefon og BD-afspiller er tilsluttet det samme netværk, bliver man på telefonen præsenteret for adskillige anekdoter, billeder og korte videoklip, mens filmen kører. Det fungerer egentlig meget godt, men jeg havde ønsket, at man havde klemt alle anekdoterne og billedmaterialet ind i et video-kommentarspor i stedet. “The Batmobile” (59 min.) er en forbavsende lang og ganske fascinerende dokumentar om Batmans berømte bil. Nolan og andre filmmagere som Tim Burton (“Batman”, “Batman Returns”) og Joel Schumacher (“Batman Forever”, “Batman & Robin”) samt et væld af tegnere, skuespillere (bl.a. Adam West!), fans og andet godtfolk udtaler sig om den fiktive bils historie, design osv.

For fire år siden, efter “The Dark Knight” havde skovlet en milliard dollars ind på verdensplan, blev instruktøren Christopher Nolan – ganske forståeligt – spurgt af Los Angeles Times, om han var interesseret i at lave en tredje Batman-film. Den engelske filmmager svarede nærmest opgivende: ”Hvor mange gode treere kan du nævne?” Og Nolan havde en pointe. Perler som “Ringenes herre: Kongen vender tilbage”, “Toy Story 3” og “The Bourne Ultimatum” er sjældne, hvorimod brølere som “The Matrix Revolutions”, “Spider-Man 3” og, ja, “Batman Forever” nærmest gror på træerne.

“The Dark Knight Rises” begynder otte år efter “The Dark Knight” og otte år efter, at statsadvokaten Harvey Dent – vansiret og chokeret over sin elskedes død – gik amok og slog en håndfuld mennesker ihjel, før Batman fik standset ham. Men for at forhindre, at den forherligede Dents blodrus fik slukket håbets sagte flamme i fortvivlelsens metropol, Gotham, tog Batman mordene på sin egen kappe. Bruce Wayne lagde derefter sit vanærede alter ego på køl og isolerede sig i sit enorme palæ. Men en ung, idealistisk betjent (spillet af en superb Joseph Gordon-Levitt) og Batmans tro væbner hos politiet, Jim Gordon (den evigt fantastiske Gary Oldman), fornemmer, at noget skummelt er under opsejling, og at byen snart vil få brug for mørkets ridder igen. De har ret.

”Ingen har lavet så stor en film siden stumfilmsæraen” har Nolan selv påstået. Store ord, men det er svært at modsige den selvsikre instruktør, når tusindvis af statister går i flæsket på hinanden omsluttet af enorme, pansrede vogne, flammer og flyvende murbrokker. Nolan er tydeligvis modnet som actioninstruktør – her er ingen spor af den indimellem kaotiske kameraføring, der især plagede “Batman Begins”. Ligeledes er Anne Hathaway modnet som skuespiller. Jeg spekulerede selv over, om den søde, pæne 29-årige ville kunne portrættere en tvetydig, kampklar kvinde som Selina Kyle (bedre kendt som Catwoman – et alias, som aldrig nævnes i filmen), men hun er vidunderligt kryptisk, karismatisk og tilmed totalt troværdig, når hun uddeler tæsk. Og ja, kostumet fungerer sgu.