Netflix oplever tilsyneladende stor fremgang i coronaramte lande som Italien og Spanien.

Intet er tilsyneladende så skidt, at det ikke er godt for noget – eller nogen. For mens biograferne holder coronalukket, så strømmer kunderne til streamingtjenester som Netflix.

Den seneste uge er downloads af Netflix-appen i Italien således steget med 57 procent. Tallet er 34 procent i Spanien, skriver The Wrap.

Og det kan næppe undre, da millioner af mennesker aktuelt lever i isoleret hjemmekarantæne, men altså med adgang til Netflix.

Også traditionel tv oplever en stigning under coronakrisen. I Sydkorea bliver der set 21,4 procent mere tv målt op mod samme periode sidste år.

Læs også ‘Streaming-analytiker: Coronavirus betyder fremgang for Netflix‘.

Alt er dog ikke positivt hos Netflix, der også har måtte indkassere et markant dyk i aktieprisen over den seneste måned under coronakrisen. Dog har prisen på Netflix-aktien stabiliseret sig over de seneste dage.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: