Martin Campbell, der senest instruerede 007-hitfilmen “Casino Royale”, skal stå bag kameraet på Paramount Pictures’ kommende filmprojekt “36”, der er en genindspilning af den franske strømerthriller “36 Quai des Orfevres” fra 2004.
Richard Price vil stå for en omskrivning af manuskriptet, der er blevet tilpasset af Dean Georgaris (“Paycheck”, “The Manchurian Candidate”). Robert De Niro, der fungerer som producer gennem sit selskab Tribeca Films, har fået en rolle i filmen.
Den originale franske film, som fik den danske titel “Mellem fjender”, har Gerard Depardieu og Daniel Auteuil i hovedrollerne som et par efterforskere ved det parisiske politis hovedkvarter. Politimændene får til opgave at opklare en række røverier mod pengetransporter, og den, der løser sagen, vil blive belønnet med en forfremmelse.
#1 mandalorian 17 år siden
#2 Xerxeskosaurus 17 år siden
#3 HonoDelLoce 17 år siden
Planer om remakes af udenlandske film er da sket MEGET hurtigere end tre år før ?
#4 filmz-steadi 17 år siden
Har stadig ikke fået set den franske, den ligger ellers på min top 1 over film jeg må få købt og set:D