Hawkeye får sin egen serie på Disney Plus – Jeremy Renner fortsætter i MCU-rollen.
Iron Man, Captain America, Thor og Hulk har alle en egen solofilm i MCU – “Black Widow” begynder optagelser til sommer. Kun Hawkeye mangler.
Af de seks originale MCU-helte fra “The Avengers” mangler kun Jeremy Renners bueskydende Marvel-helt en egen solofilm. Det får han ikke – men han får en serie.
Sidste sommer kom det frem, at der hos Marvel Studios blev arbejdet på et “Hawkeye”-projekt – læs om det her.
Der bliver dog ikke tale om en MCU-film, men derimod en eksklusiv serie på Disney+, skriver Variety.
Således bliver der tale om en begrænset serie med Jeremy Renner tilbage i rollen som Hawkeye, der i løbet af serien vil give buen videre til Kate Bishop.
Netop Marvel-karakteren Kate Bishop kan blive introduceret allerede i “Avengers: Endgame” – læs om det her.
Disney, Marvel Studios og Jeremy Renner har ikke ønsket at kommentere historien.