Mystisk Marvel-insider lækker MCU-planer for Phase 4 – 13 film på vej.
Under navnet ‘Roger Wardell’ har en person tæt på Marvel Studios nu flere gange lækket vigtige oplysninger om MCU.
Allerede i 2018 afslørede denne Wardell korrekte plotdetaljer om “Avengers: Endgame”, inden vedkommende for nylig gav et tip om Venom på vej ind i MCU – læs om det her.
Nu er Roger Wardell klar med endnu et MCU-læk her over en måned inden den store Marvel-præsentation ved årets San Diego Comic-Con.
Som ventet arbejder Marvel Studios på “Black Widow”, “The Eternals”, “Black Panther 2”, “Shang-Chi”, “Doctor Strange 2” og “Guardians of the Galaxy Vol. 3”, refererer The Independent.
Men der er mere. Som Filmz tidligere har beskrevet, så arbejdes der også på “Nova”, og derudover er der konkrete planer om “Thor 4”, “Ant-Man 3” og “Captain Marvel 2”.
Endelig er der planer om tre nye typer af “Avengers”-film med arbejdstitlerne “New Avengers”, “Young Avengers” og “Dark Avengers”.
Phase 4-planen for MCU er angiveligt mindre storylines, end den type som over 22 film blev afsluttet med “Avengers: Endgame”.
I stedet vil Marvel Studios for fremtiden dele MCU mere op, så heltene på Jorden optræder i én handling, imens den kosmiske del af MCU udfolder en anden.
#1 Miko86 5 år siden
#2 HighFlyer15 5 år siden