“Spider-Man 3” bliver angiveligt refereret til som “Homesick”.
Det ligger lige for, at “Spider-Man 3” nødvendigvis må have ‘Home’ i titlen efter “Homecoming” og “Far From Home”.
Derfor virkede det logisk, da et påstået Marvel-læk kunne afsløre, at titlen til “Spider-Man 3” ville blive “Home Run” – læs om det her.
Titlen ville give god mening, da Peter Parker i den kommende MCU-fortsættelse er på flugt efter begivenhederne i “Far From Home”. Han ville være ‘on the run’.
Men derfor bliver titlen alligevel næppe “Home Run”. Murphys Multiverse erfarer nu, at “Spider-Man 3” bliver omtalt som “Homesick”, hvilket stadig overholder ‘Home’-reglen.
Det vides dog endnu ikke, om der er tale om en officiel titel.
Læs også ‘Marvel leder efter denne type til “Spider-Man 3” – måske som Kraven‘.
“Spider-Man 3” får premiere den 17. december i 2021.