For et par år siden udtrykte Mel Gibson interesse i at instruere en film om vikinger, der skulle have haft Leonardo DiCaprio i hovedrollen – det satte hans personlige problemer dog en stopper for, og DiCaprio samt manuskriptforfatter William Monahan forlod projektet.

Se også: Robert Downey Jr. til Hollywood: Tilgiv Mel Gibson.

Ved en nylig fremvisning af “Mad Max” i Los Angeles var Gibson til stede for at besvare spørgsmål. Da spørgsmålet om en mulig næste film blev bragt op, nævnte Gibson, at vikingefilmen stadig var i live – dog uden DiCaprio og Monahan. Det er nu “Braveheart”-forfatteren Randall Wallace, der skal stå bag, og filmen har fået titlen “Beserker”.

Gibson har om projektet tidligere udtalt, at det vil være et realistisk portræt af vikingerne både i udseende og sprogbrug.

Sidst, men ikke mindst, blev instruktøren også spurgt omkring George Millers kommende “Mad Max: Fury Road”, der har Tom Hardy i hovedrollen. Han fortalte, at han havde mødtes med Hardy for at diskutere den nye film, og at han var imponeret over den yngre skuespiller.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Strejferen 12 år siden

Hehe, og så er der "A Viking Saga" fra 2008 med bl.a. Peter Ganzler, der snakker engelsk med synkronisering. Det er én af de dårligste og mest uprofessionelle film, jeg nogensinde har set :-P

Kunne godt være spændt på en vikingefilm af Gibson. Synes da fx Apocalypto var ret fed, så gerne mere i den stil. Må sige, at jeg virkelig har svært ved at se DiCaprio som viking, så gør mig ikke noget, at han er ude.

Skriv ny kommentar: