Universal har snart næsten fået samlet en hel rollebesætning til den kommende tredje film om “The Fast and the Furious”. Foruden Lucas Black og Bow Wow er Brian Tee, Nikki Griffin, Sung Kang, Jason Tobin og debutanten Nathalie Kelley alle blevet castet i det nye bilræseventyr.

“The Fast and the Furious: Tokyo Drift” instrueres af Justin Lin, som med dette projekt bliver genforenet med sine stjerner fra “Better Luck Tomorrow”, Kang og Tobin.

Chris Morgan (“Final Call”), og Kario Salem har skrevet manuskript til filmen, som vil udspille sig i Japans berygtede undergrundsræs.

“Tokyo Drift” handler om den unge enspænder Shaun Boswell (Black), hvis eneste forbindelse til omverden er hans lidenskab til ulovlige gaderæs. For at undgå en fængselstraf flytter han til Japan med sin onkel i militæret i en lille lejlighed i den fattigere del af Tokyo. Der bliver han involveret i en række gaderæs og sætter sig uvidende op imod The Drift King, som har forbindelser til den japanske mafia.

Optagelserne påbegyndes i oktober.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 dragelarve 19 år siden

Ligegyldighed!
Gravatar

#2 the spirit 19 år siden

#1 det har du så evig ret i.
Har set maling tørre som var mere spændende.
Homer Simpson: "To alcohol! The cause of- and solution to- all of life's problems"

Skriv ny kommentar: