Michael Vartan (“Alias”, “Sviger-monster”) og David Cross (“Arrested Development”, “Scary Movie 2”) skal spille to bitre dæksælgerrivaler i den kommende “Demoted”.

Vartan vil i filmen spille mandschauvinisten Rodney McAdams, der nyder at pine sin ikke alt for seje kollega Ken (Cross). Men da deres boss i dækfirmaet Treadline Tires pludselig dør, bliver Ken forfremmet, og han giver Rodney en smag af hans egen medicin ved at degradere ham til sekretær i firmaet.

James B. Rogers (“American Pie 2”) vil instruere efter et manuskript af Dan Callahan, der også har skrevet den kommende komedie “College”.

Filmen laves for selskabet Parallel Media og begynder optagelserne 2. september i Michigan.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 wimmie 16 år siden

David Cross er sjov :)
Har svært ved at forestille mig Vartan i en sjov rolle, men det er måske et godt skift i genre...
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: