Neil Gaiman kunne i et interview med The Today Show afsløre, at Neil Jordan (“The Crying Game”, “Breakfast on Pluto”) vil instruere den kommende filmatisering af Gaimans børnebog “The Graveyard Book”, der netop har vundet den prestigefyldte John Newbery Medal, der uddeles af den amerikanske biblioteksorganisation.

Bogen omhandler en ganske normal dreng, Nobody Owens, der dog skiller sig lidt ud fra alle andre drenge, idet han bor på en kirkegård og bliver opdraget af spøgelser. Der sker mange spændende ting udenfor kirkegården, men hvis Nobody forlader den, vil han blive angrebet af manden Jack, som allerede har slået Nobodys familie ihjel.

Filmen produceres af Gaiman selv sammen med special-effects-firmaet Framestore, der med “The Graveyard Book” vil begynde at lave egne filmproduktioner. Firmaet har tidligere bl.a. lavet special-effects til “The Dark Knight”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Highland Park 15 år siden

Neil Jordan har en fin sans for uhygge og surrealistisk, drømmerisk atmosfære, så denne film ser jeg bestemt frem til at se.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#2 Bony 15 år siden

Det bliver spændende at se om den bliver lavet i voksen-versionen eller børne-versionen.
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#3 Highland Park 15 år siden

Jeg tvivler kraftigt på, at Jordans udgave vil blive børnevenlig.
Men jeg har godt nok hørt om de forskellige udgaver af bogen og har tænkt mig at læse den engang i nærmeste fremtid.
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: