“Deadpool”-stjernen Ryan Reynolds har hovedrollen i Michael Bays Netflix-film “6 Underground” – første trailer ude nu.

Ryan Reynolds kalder selv “6 Underground” en hyldest til Federico Fellinis neorealisme, men bare med hurtige biler, vanvittig action, eksotiske locations og smukke mennesker i stedet for efterkrigstidens Italien.

Eller rettere sagt: Overhovedet ikke italiensk neorealisme.

Michael Bay har selv beskrevet “6 Underground” som en tilbagevenden til sit gamle jeg, hvilket må betyde actiontitler som “Bad Boys” og “The Rock”.

Det er “Deadpool”-forfatterne Rhett Reese og Paul Wernick, som har skrevet manuskriptet til Netflix-filmen.

På rollelisten er foruden Reynolds også navne som Mélanie Laurent, Ben Hardy, Adria Arjona og Dave Franco.

Bay fortsætter med action efter “6 Underground” – læs om instruktørens næste projekt.

“6 Underground” får premiere d. 13. december på Netflix.


Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Perz 2 uger siden

Ligner typisk Bay med action, men intetsigende historie...
Gravatar

#2 Nagash 2 uger siden

Wow, det ser godt nok ringe ud. Tju-bang og højt lortemusik. Nej tak :)
Gravatar

#3 Star Trek fever 2 uger siden

Bay og Reynolds. Så bliver det ikke bedre. Glæder mig til den her
Gravatar

#4 SverriJ 2 uger siden

En film man skal se dagen efter julefrokosten. :)
Gravatar

#5 Sjølle 2 uger siden

Yes, så er det bare i bio med den store popcorn-menu og slå hjernen fra og more sig :-D
Gravatar

#6 Johnny42 2 uger siden

#5 Du skal nok ikke regne med at denne film kommer i biografen. Jeg tror kun Netflix har sendt film i biografen, der har en chance for at vinde de store priser, og her er denne film nok ikke iblandt :-)
Gravatar

#7 Star Trek fever 2 uger siden

Johnny42 (6) skrev:
#5 Du skal nok ikke regne med at denne film kommer i biografen. Jeg tror kun Netflix har sendt film i biografen, der har en chance for at vinde de store priser, og her er denne film nok ikke iblandt :-)


Nej. Det ser den for god ud til

Skriv ny kommentar: