Netflix-serien lukkede ned for optagelserne midt i marts, da coronakrisen ramte. 

Henry Cavill kan godt begynde at finde den sølvgrå paryk frem fra gemmerne.

“The Witcher” genoptager nemlig optagelserne til sæson 2 d. 17. august. Det annoncerer Netflix på Twitter.

Fantasy-serien lukkede ned for optagelserne midt i marts på grund af coronakrisen.

Læs også Netflix stopper sæson 2 af “The Witcher”

Coronavirussen kom da også overordentligt tæt på settet, da skuespiller Kristofer Hivju – også kendt fra “Game of Thrones” – blev testet positiv.

“The Witcher” har i den kommende sæson i øvrigt hele tre danskere på rollelisten – Lars Mikkelsen, Thue Ersted Rasmussen og Kim Bodnia.

 



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: