Netflix er nu klar med hele hovedcastet til deres kommende live-action serie baseret på ‘Scooby-Doo’ – og dermed er en længere castingproces endelig afsluttet.
Serien vil fungere som en origin-historie om, hvordan Mysterie-banden blev dannet, og hvordan den ikoniske gruppe første gang slog sig sammen for at opklare et mysterium.
Her er den nye Mysterie-banden.
De sidste brikker er nu faldet på plads:
- Tanner Hagen spiller Stubbe
- Abby Ryder Fortson spiller Vera
- Maxwell Jenkins spiller Jan
- Mckenna Grace spiller Susan
Dermed er hele kernen i Mysterie-banden på plads – klar til at tage fat på deres første sag.
En mørkere begyndelse
Serien tager os tilbage til en sommerlejr, hvor Stubbe og Susan bliver involveret i et mystisk og overnaturligt mysterie. Et ensomt grand danois-hvalp – som fans hurtigt vil genkende som Scooby – spiller en central rolle i en sag, der muligvis involverer et mord.
Sammen med den analytiske Vera og den karismatiske nytilflytter Jan begynder gruppen at grave i mysteriet, som hurtigt udvikler sig til noget langt mere uhyggeligt, end de havde forestillet sig.
Første live-action serie nogensinde
Selvom Scooby-Doo tidligere er blevet filmatiseret i live-action – senest i 2002-filmen med Freddie Prinze Jr. og Sarah Michelle Gellar – er dette første gang, universet bliver foldet ud som en serie med rigtige skuespillere.
Projektet bliver skrevet og produceret af Josh Appelbaum og Scott Rosenberg, mens Toby Haynes instruerer første afsnit.
Et nyt bud på en klassiker
Med fokus på karakterernes oprindelse og en mere mystisk tone ligner serien et forsøg på at give Scooby-Doo-universet en ny og mere moderne vinkel.
Der er endnu ikke meldt noget ud om premieredatoen.






