“Scream 5” kan få et velkendt navn på rollelisten i form af Neve Campbell – vil ære Wes Craven.

Hun spillede første gang rollen som Sidney Prescott i 1996. Siden har Neve Campbell gjort en karriere ud af at flygte fra Ghostface-morderen.

Neve Campbell medvirkede således også i de tre fortsættelse senest med “Scream 4” fra 2011. Nu gør hun måske comeback i “Scream 5”. Der har været samtaler:

”De kom til mig, og vi havde samtaler… Forhåbentlig kan vi gøre det,” siger Campbell ifølge Bloody Disgusting.

“Scream 5” bliver den første uden instruktør Wes Craven, der døde i 2015. I stedet instrueres den kommende “Scream”-film af “Ready or Not”-makkerparret Matthew Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett.

Netop derfor har Neve Campbell været i tvivl om et comeback:

”Først var jeg virkelig betænkelig ved at lave en ‘Scream’ uden Wes, fordi han var sådan et geni, og han er årsagen til, at de er, hvad de er, men instruktørerne kom til mig med stor påskønnelse for Wes’ arbejde, og de ønsker virkelig at ære det, og det betyder meget for mig.”

Læs også ‘“Scream 5” er på vej – her er detaljerne‘.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 3 år siden

Ja tak siger jeg. Det her er faktisk en af de få gyserserier der har holdt et nogenlunde højt niveau hele vejen igennem, og meget af det kan tilskrives castet, så hvis Neve Campbell vender tilbage kan det blive godt.
Gravatar

#2 thomas040 3 år siden

Jeg ved ikke om det bliver muligt for nogen at genskabe Wes Craven's stil, men de Scream film har en helt særlig 'tone', 'stemning', som jeg ikke tror nogen kan rekreere.
Failure is a zero out.
Gravatar

#3 Ryder666 3 år siden

Måske ville det lykkes, hvis Kevin Williamson ville sidde på direktørstolen og hyret som manuskriptforfatter, på samme tid.

Men ingen interesse, hvis der ikke er roller til Courtney Cox og David Arquette.

Det samme er gældende for Roger Jacksons onde stemme.

Skriv ny kommentar: