Når den kommende Eddie Murphy film “Norbit” rammer alverdens biografer, vender Murphy tilbage til det tidligere varemærke, hvor han i sine film spiller en lang række af filmens karakterer.

Dog kan han ikke klare alle rollerne i filmen, og derfor er der nu blevet castet en række skuespillere til at håndtere de resterende roller.

Thandie Newton, Cuba Gooding Jr., Eddie Griffin og Terry Crews er alle nu blevet castet til filmen, der netop er påbegyndt produktion.

I filmen har Eddie Murphy titelrollen som Norbit, en lidt vattet mand, der presses til at gifte sig med et monster af en kvinde, der også spilles af Murphy. Men da han forelsker sig i en smuk kvinde (Newton), starter problemerne for ham for alvor. Gooding Jr. skal spille Newtons karakters kæreste, mens Griffin skal spille en eks-pimp. Crews skal spille Norbits irriterende svoger.

Filmen instrueres af Brian Robbins (“The Shaggy Dog”), og DreamWorks producerer.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: