Nicolas Cage skal spille med i Oliver Stones kommende drama om whistlebloweren Edward Snowden. Det skriver The Wrap.

Se også: Oliver Stone skal instruere film om Edward Snowden

Den Oscar-vindende skuespiller skal spille over for Joseph Gordon-Levitt, der indtager rollen som titelkarakteren, samt Shailene Woodley, Melissa Leo, Zachary Quinto, Tom Wilkinson, Rhys Ifans og Timothy Olyphant.

“The Snowden Files” er baseret på The Guardian-journalisten Luke hardings bog af samme navn, og instruktøren får hjælp af den britiske avis under forberedelserne til filmen.

Det er anden gang, at Nicolas Cage skal instrueres af Oliver Stone. Første gang var i 2006, hvor Cage spillede hovedrollen i ”World Trade Center”.

Edward Snowden er hot i Hollywood lige nu, efter at dokumentarfilmen om USAs mest eftersøgte mand, “Citizen Four”, vandt en Oscar i kategorien bedste dokumentarfilm.

Det vides ikke, hvornår Oliver Stones “The Snowden Files” får premiere herhjemme, men den internationale premiere er den 25. december i år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: