Skuespilleren Nicolas Cage planlægger at stoppe karrieren om tre-fire år.

Han havde sine største roller i 1990’erne med titler som “Leaving Las Vegas”, “The Rock”, “Face/Off” og “Con Air”.

Nu planlægger han sin pension som skuespiller, selv om Nicolas Cage selv føler, at han aldrig har været bedre:

”Jeg føler, at jeg er bedre end nogensinde før. Jeg har mine følelser i fingerspidserne, jeg kender rutinen… Det fortsætter jeg med i tre til fire år mere, og så vil jeg fokusere på at instruere,” siger Cage til Daily Mail.

Den gode nyhed for Cage-fans er, at han ikke stopper i filmbranchen lige med det samme. I stedet vil han være instruktør:

”Jeg vil gerne instruere i fremtiden, fordi lige nu er jeg primært skuespiller.”

Senest udtalte Nicolas Cage, at han ville være den perfekte i rollen som DC-skurken Jokeren.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Han har vist kørt på rutinen i rigtig mange år.
Gravatar

#2 MystiskeMox 6 år siden

Jeg har ikke fulgt hans nyere film, men han har i hvert fald været genial i flere ældre film.
Gravatar

#3 Nagash 6 år siden

Ikke ligefrem et stort tab. Det er virkelig længe siden jeg har set ham i en god rolle. De sidste to jeg kan huske er Matchstick Men og The Weather Man.
Dog havde jeg det egentlig helt okay med Knowing. Og de fejl der var i den film, havde ikke noget med ham at gøre.
Men ja, den er så også snart 10 år gammel. Så jeg må sgu indrømme, at trækker han sig i dag, så overlever jeg nok lige.
Han kan jo godt, når han tager sig sammen, men når der går så lang tid imellem, så er det ikke noget jeg gider vente på mere :)
Gravatar

#4 Blandet Landhandel 6 år siden

Hans præstationer i Kick-Ass og især Joe er også glimrende, men der er langt imellem de gode
Gravatar

#5 Nagash 6 år siden

Blandet Landhandel (4) skrev:
Hans præstationer i Kick-Ass og især Joe er også glimrende, men der er langt imellem de gode

Joe har jeg ikke set, men ja, du har sgu da ret. I kick-Ass gjorde han det faktisk også helt hæderligt :)
Gravatar

#6 couchpotato 6 år siden

juhu
Gravatar

#7 Boyer 6 år siden

Har et blødt punkt for family man...den er helt fin i min bog

Skriv ny kommentar: