Danske Nikolaj Coster-Waldau er blevet sagsøgt af sin tidligere manager, hvilket spoiler “Game of Thrones”.
Han medvirker som Jaime Lannister i den kommende Sæson 8 af “Game of Thrones” – HBO-seriens sidste. Men i hvor mange afsnit?
Hidtil har der været spekuleret i, at Jaime Lannister kun overlever de fire første ud af i alt seks afsnit i Sæson 8.
Men det rygte holder ikke, hvis man skal tro dokumenter fra det søgsmål, som agenten Jill Littman har anlagt imod Nikolaj Coster-Waldau.
Littman sagsøger Coster-Waldau for kontraktbrud, hvorfor eks-agenten nu kræver andel i blandt andet danskerens indtægter fra “Game of Thrones”.
Som bevis på størrelsen af disse indtægter har Littman oplyst, hvor mange afsnit Coster-Waldau medvirker i til den kommende Sæson 8.
Her er der tale om alle seks afsnit – og ikke kun fire afsnit, skriver Harper’s Bazaar.
Altså tyder det på, at Jaime Lannister klarer den helt til slutningen af “Game of Thrones”. Og det til trods for at HBO har antydet, at de fleste karakterer dør i Sæson 8 – læs om det her.
Sæson 8 af “Game of Thrones” får premiere i 2019.
#1 The one is back 6 år siden
#2 amadoR 6 år siden
#3 Edward Teach 6 år siden
Så nervøs for at popularitet hos flere skuespillerne, for indflydelse på deres figurs historie. Jamie skulle faktisk være død i sidste sæson.