Nikolaj Lie Kaas skal spille hovedrollen i en ny dansk thriller, “Kandidaten”, som netop har fået bevilliget 6 mio. kr. i støtte fra Det Danske Filminstitut.
I filmen spiller Kaas en talentfuld forsvarsadvokat, Jonas Nymann. Hans fars mystiske død hænger som en skygge over Jonas, men alligevel har den unge advokat blikket stift rettet mod sin fars gamle job på det succesrige advokatkontor Schiller & Nymann. Men da jobsamtalen endelig oprinder, går alting galt, og frustreret går Jonas på druk og ender i seng med en fremmed pige. Næste morgen ligger hun død på badeværelset i et lejet hotelværelse. Brutalt myrdet. Jonas kan intet huske af gårsdagens begivenheder, og snart står han anklaget for et mord, han ikke har begået. Eller har han?
Udover Kaas medvirker også Kim Bodnia, Ulf Pilgaard, Laura Christensen og svenske Tuva Novotny i thrilleren, der har manuskript af Stefan Jaworskis og instrueres af Kasper Barfoed (“Tempelriddernes skat”).
Optagelserne starter til oktober, og filmen forventes at få premiere til efteråret 2008.
#1 filmz-"K" 17 år siden
#2 jessup 17 år siden
#3 filmz-Le Samouraï 17 år siden
#4 thomas040 17 år siden
#5 mandalorian 17 år siden
#6 filmz-vanilla 17 år siden
#7 thomas040 17 år siden
#8 filmz-Kragmose 17 år siden
#9 jessup 17 år siden
#10 filmz-stekok 17 år siden
Ligegyldighed?
hmmm how can i put it..
"Der skal være fest på familien Klingenfelt Hansens gods. Far holder 60-års fødselsdag, og de tre voksne børn Helene, Christian og Michael ankommer. Stemningen mellem familiemedlemmerne er anspændt."
Ja tak det lyder uinteressant. Det blev dog til en god film, og var slet ikke nogen dansk ligegyldighed.
Gi det en chance