20th Century Fox er nu klar med en ny trailer til den ventede “Aliens vs. Predator: Requiem”, hvori de to rummonstre igen tørner sammen i et blodigt opgør. Traileren, der byder på en præsentation af den lille by Gunnison og dens indbyggere – og ikke mindst nye glimt af de udenjordiske monstre – kan ses hos norske FilmWeb.
Denne gang bryder helvede løs i Gunnison, da et rumskib styrter ned i en nærliggende skov – og pludselig er det lille samfund inficeret af de slimede og hurtigtdræbende Aliens. Et par indbyggere beslutter at slå sig sammen for at hjælpe byens desperate indbyggere væk fra massakren – men en anden dødbringende trussel jager både de syreholdige Aliens og de tilkaldte militærstyrker; en Predator er ankommet.
Gyser-actioneventyret, der denne gang har fået den noget hårdere R-rating, er instrueret af brødrene Colin og Greg Strause, der med denne film får deres debut.
“Aliens vs. Predator: Requiem” rammer amerikanske biografer første juledag. Herhjemme kan filmen opleves i danske biografer fra 11. januar, hvor den udkommer under titlen “Aliens vs. Predator 2”.
#21 El vez 17 år siden
#22 kasper0204 17 år siden
#23 HonoDelLoce 17 år siden
På den anden side - Aliens mod Predators mod Homo Sapiens - det ser man vel kun for at se gore alligevel ? :D
#24 Michael Andersen 17 år siden
#25 filmz-Sauron 17 år siden
Har ikke selv set traileren, men ud fra jeres beskrivelse med countdown af befolkningstallet i byen, lyder det lidt ligesom traileren til 'Dawn of the Dead', hvor det virkede rigtig godt. Der gik befolkningstallet fra omkring 50.000 til 7 i løbet af no time :-) Sådan!
Håber den er bedre end AVP, som var lidt overflødig, har i øvrigt aldrig rigtig været til Predator, men de gamle Alienfilm er topdollar :-D Ellen Ripley er i øvrigt den sejeste actionheltinde nogensinde: "Get away from her, you BITCH!"
"What's in Mexico?" "Mexicans."
#26 Hasselguff 17 år siden
Intet af det jeg synes er fedt ved 'Alien' filmene, lader til at være tilstede i denne film, på baggrund af de to trailers jeg har set. Hverken setting, karakterer, plot, tone eller stil. Yeah fedt at vi nu igen må se blod i en ellers R-rated franchise - men hvad betyder det, hvis der intet andet er at komme efter?
Alene det at vi tilsyneladende nu også skal trækkes med blonde teenagetøser i sexet undertøj, liderlige teenageknægte, der vil i bukserne på sexede teenagertøser a la enhver anden teenageslasher flick (må filmen ikke kun ses af voksne?) plus en flok 'meget forskellige' samling bonderøve, der skal overkomme deres indbyrdes uoverensstemmelser, hvis de skal have et håb om at overleve opgøret, får næsten Paul WS Andersons AVPrut til at virke helt seriøs.
#27 filmz-Ronin 17 år siden
#28 filmz-diemar 17 år siden
#29 filmz-Sauron 17 år siden
Jeg giver dig i store træk ret - selv om traileren umiddelbart får den til at ligne noget, man har set før, med forudsigelige situationer etc, så skal man selvfølgelig altid have et åbent sind.
#26 udtrykker bekymring over de allestedsnærværende liderlige teenagere - her tænkte jeg også "åh nej, klart", mest fordi det er fast forankret i den amerikanske filmtradition, at liderlige teenagere skal straffes for deres liderlighed - helst med døden. Endnu et bevis på den pubertære amerikanske seksualforskrækkelse. Men nu skal man jo gå ind til en film med åbent sind, skrev jeg vist lige før, så jeg krydser fingre for, at scenen i svømmehallen ikke ender med, at de to teenagere bliver slashet - det vil bare være for oplagt og forudsigeligt!
Og så kan man jo håbe, at filmens handling lægger sig op af plottet i 'Dawn of the Dead' og Stephen Kings 'Salems Lot', og ikke bare bliver endnu en metervare.
"What's in Mexico?" "Mexicans."
#30 filmz-Sifodyas 17 år siden
sifodyas.eu