Anmelderne er vilde med Damien Chazelles “First Man” – ny trailer ude nu.
De første anmeldere har nu set filmen om Neil Armstrong – den første mand på Månen.
Det foregik på Venedig Filmfestival, hvor begejstringen er stor for den nye film fra manden bag “Whiplash” og “La La Land”.
Anmelderne roser Ryan Gosling i hovedrollen som Neil Armstrong i en film, der beskrives som autentisk og lige noget for rumnørder, skriver USA Today.
“First Man” vurderes allerede nu til at have gode Oscar-chancer. Damien Chazelles “La La Land” blev som bekendt udråbt til Oscar-vinder i 2017, hvilket var en fejl (“Moonlight” vandt) – se klippet her.
“First Man” får premiere d. 25. oktober.