”The Force is strong with this one…”
Godfatheren af alting “Star Wars” er på banen igen. George Lucas – der for tiden arbejder på at genudsende alle seks “Star Wars”-film i 3D i biograferne – pønser angiveligt på at lave en ny trilogi.
Se også: Officielt: Lucas genudsender “Star Wars” i 3D fra 2012.
Der var forlydener om dette allerede tilbage i oktober 2009, men ifølge IESB.net skulle det nu være bekræftet fra en troværdig kilde hos Lucasfilm, at en ny trilogi er planlagt.
Den første nye film skulle gerne være klar til at udkomme i biograferne omkring to år efter, at “Star Wars: Episode VI: Jedi-ridderen vender tilbage” er udsendt i 3D, hvilket placerer filmen til en udgivelse omkring 2018.
Planen for filmene skulle være, at de ikke vil være de ventede Episode 7, 8 og 9 og således ikke vil fortsætte historien om Skywalker-klanen. De vil heller ikke have noget at gøre med den planlagte live-action-tv-serie. Derimod vil de finde sted langt ude i fremtiden, hvor universet vil blive yderligere udforsket og udpenslet – måske 100 eller 1000 år efter, vi sidste stiftede bekendtskab med universet.
Endnu er intet dog officielt blevet bekræftet fra Lucasfilm, der er kendt for at holde kortene meget tæt ind til kroppen.
Hvad siger du til en ny “Star Wars”-trilogi? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#61 ducktorwho 14 år siden
VII-VIII-IX - JO TAK!
Luke, Han og Leia? JO TAK!
Kan KUN gå for langsomt
#62 Batsy 14 år siden
#63 Reborn Sith 14 år siden
Du har så evigt ret...
Come on Lucas... gi os det du lovede for længe siden, ellers må jeg over og "Sith" sparke din røv i laser. Og jeg mener laser som i laser og pjalter, ikke laser som i lasersværd.
#64 Lord Beef Jerky 14 år siden