George Lucas havde en helt anden idé til, hvad den anden film i Indy-serien skulle være – men Spielbergs argument mod var, at han “var for træt”.
Arkæologen med den slidte hat og den skarpe pisk har efterhånden kastet sig ud i alt hvad fortiden kan byde på. Men én fortælling blev dog aldrig filmatiseret.
George Lucas havde oprindeligt planer om at sende vores alle sammens yndlingsprofessor direkte ind i et skotsk spøgelseshus, før jagten på hellige sten i Indien overhovedet kom på tale.
Selvom Indiana Jones i forvejen har flere lig i lasten end de fleste gyserikoner, var det kun Steven Spielbergs metaltræthed efter overnaturlige gys, der forhindrede franchisen i at gå fuldblods-horror.
Succesen med Raiders of the Lost Ark betød naturligvis, at en efterfølger var uundgåelig, men George Lucas’ første pitch ville have ændret tonen totalt. Han forestillede sig en film, hvor Indy skulle kæmpe mod ondsindede ånder på et hjemsøgt slot i Skotland. Lucas har sidenhen forklaret forløbet:
“Den oprindelige historie handlede om et hjemsøgt slot i Skotland. Men Steven sagde: ‘Åh, jeg har lige lavet Poltergeist, jeg har ikke lyst til at gøre det igen.’ Og det var der, vi begyndte at arbejde sammen med Bill Huyck og Gloria Katz [på Temple of Doom].”
Fans har moret sig med at tælle sammen, og tallene lyver ikke: Indiana Jones er en decideret dræbermaskine. Gennem de første tre film – Raiders of the Lost Ark, Indiana Jones and the Temple of Doom og Indiana Jones and the Last Crusade – tager han livet af over 50 personer. Det gør ham faktisk mere effektiv end selveste Jason Voorhees fra Friday the 13th, der i tre af sine mest kendte film “kun” når op på 34 ofre. Læg dertil de makabre scener med ansigter, der smelter, hjerter, der rives ud af brystet, og skurke, der ældes til skeletter på få sekunder.
Spielbergs mindst elskede barn
Selvom Steven Spielberg undgik de skotske spøgelser, endte han alligevel med at skabe en af de mest uhyggelige film i serien med Indiana Jones and the Temple of Doom. Filmen blev så mørk, at selv manuskriptforfatteren Lawrence Kasdan flygtede fra projektet. Lucas har indrømmet, at hans eget humør dengang spillede en stor rolle:
“En del af det skyldes, at jeg var ved at blive skilt på det tidspunkt, og jeg var ikke i godt humør; og en del af det var, at vi ønskede at lave noget, der var lidt mere råt.”
Steven Spielberg har dog aldrig tilgivet sig selv for filmens dystre retning. Han har sidenhen udtalt:
“Jeg var slet ikke glad for Temple of Doom. Den var for mørk, for underjordisk og alt for rædselsvækkende. Jeg syntes, den overgik Poltergeist i gys. Der er ikke et gram af mine personlige følelser i Temple of Doom.”
Instruktøren, der ellers har givet os alt fra de sultne hajer i Jaws til de glubske dinosaurer i Jurassic Park, følte sig altså aldrig rigtig hjemme i de mørke grotter. Alligevel står filmen i dag som et bevis på, at grænsen mellem eventyr og rendyrket rædsel er hårfin, når man har George Lucas ved roret og en dårlig dag i kalenderen.
Hvad siger du – ville du hellere have set Indy i en kilt på et skotsk spøgelsesslot, eller er de menneskeofrende kulter i de indiske templer lige præcis tilpas gys til din smag?
