Nordisk Film lancerer streamingtjenesten Dansk Filmskat, der vil byde på danske filmklassikere fra 1931 og fremefter. Det skriver DR.

Se også: Fans frelser ikonisk “Olsen Banden”-bygning

”Igennem mange år har vi kunnet mærke, at danske filmklassikere har en helt særlig plads i danskernes hjerte, og derfor vil vi tilbyde dem samlet på en tjeneste,” forklarer Kasper Rasmussen, redaktør hos Nordisk Film, til DR Kultur.

Filmene er blevet digitalt restaureret, så de kan ses i bedste billed- og lydkvalitet. Og udover de danske filmklassikere vil der også være særligt ekstramateriale tilgængeligt – blandt andet et kig bagom optagelserne på Olsen Banden- og Morten Korch-filmene.

Streamingtjenesten Dansk Filmskat vil forsøge at fremhæve det særlige ved de gamle klassikere og give dem en større opmærksomhed, forklarer Kasper Rasmussen.

”Jeg tror, det betyder noget, at vi dedikerer en filmtjeneste til danske klassikere, så de ikke bare forsvinder hos en stor udenlandsk streamingtjeneste. Men at vi gør en indsats for at fokusere på det særlige ved de danske filmklassikere,” siger han.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Lard Hanson 9 år siden

Interessant ... Det bliver spændende at se, hvilke film de mener er klassikere.
Gravatar

#2 daniel_laumann 9 år siden

Det lyder som en god ide. Bliver spændende at se hvilke film de har at byde på.
Gravatar

#3 Blacksanta 9 år siden

Bliver det gratis, pay-per-view eller med abonnement? :)
Gravatar

#4 Zt3pH 9 år siden

Tror næppe det bliver gratis :)

Skriv ny kommentar: