Trailer nummer to til Nicolas Winding Refns stort opsatte vikingefilm “Valhalla Rising”, der har Mads Mikkelsen i hovedrollen som den handlekraftige og stumme viking Enøje, er kommet online og kan ses her.

Den yderst stærke kriger Enøje (Mikkelsen) har i årevis levet i fangeskab som slave. Med hjælp fra drengen Are (Maarten Steven) får han dræbt sine tilfangetagere, og sammen påbegynder de en dyster rejse, hvor de må flygte fra dusørjægere.

Enøje og Are kommer ombord på et vikingeskib mod Norge, men da skibet fanges i en mystisk og tyk tåge, støder deres fartøj til slut på ukendt, fremmed land, hvor vikingerne må stå overfor en grusom skæbne, og Enøje opdager sit sande jeg.

Der er endnu ikke fastlagt en premieredato for filmen.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Wookien 15 år siden

De siger også i traileren at de er på vej til "det hellige land" (jerusalem står der i underteksterne), hvilket måske forklarer hvorfor fortællerstemmen taler med skotsk accent (de var jo kristne dengang med vikingerne). Men ja, udover det - så stammer ordet Hell (helvedet) fra Helheim, som betyder Hel's hjem. (hun var en værre kælling). Ordet er nok blevet adopteret i det engelske sprog da vikingerne var ovre og hjælpe de britiske kvinder med at lave børn og den slags :) Men i den her trailer tror jeg nok vi refererer til det kristne helvede, da de taler om det hellige land (med skotsk accent).
Gravatar

#22 davenport 15 år siden

Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: