Tv-stationen ABC planlægger at genindspille den klassiske 80’er-sci-fi-serie “V”, der omhandler en invasion af aliens, som skjuler deres krybdyrsudseende og ondsindede hensigter bag et menneskelignende ydre.

I den originale serie ankommer de fremmede til Jorden i en hær af rumskibe og meddeler, at de er her for at hjælpe menneskeheden, men i virkeligheden har de taget en herre/slave-mentalitet med sig fra deres hjemplanet, som de planlægger at overføre til Jorden. Serien var bl.a. en allegori over Holocaust og Tyskland under 2. Verdenskrig.

Bag den nye serie står Scott Peters, der var medskaber på sci-fi-serien “The 4400”. Peters siger til Variety, at han ikke vil genskabe de allegoriske koncepter fra den originale serie, men at den nye serie stadig vil fokusere på, hvad der sker, når masserne blindt følger deres ledere.

Den nye “V” omhandler en kvindelig sikkerhedsagent, Erica Evans, hvis søn fatter interesse for de fremmedes agenda, hvilket skaber splid i familien.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Daywalker 16 år siden

Hvis de skal ændre noget på det... hvorfor bare ikke lave noget helt nyt
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#2 David Munch 16 år siden

Enig med #2 - V serien var godt nok ringe...
Gravatar

#3 Killkaj 16 år siden

Det var da godt du var enig med dig selv;)
Gravatar

#4 filmz-Kadann 16 år siden

Well, jeg er helt vild med den gamle serie og har set den et utal af gange efterhånden, men det er faktisk en sci-fi-serie der kunne trænge til en opdatering.

Jeg er selvfølgelig ikke udpræget optimist, men måske kunne dette blive interessant.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#5 Confused101 16 år siden

Jeg er meget optimistisk. Jeg kunne godt lidt den originale udgave. Og nu sidder jeg helt tilfældigt og ser den nye udgave af Battlestar Galactica (og har set den gamle tidligere). Helt klart et bevis på man kan lave en kitsch serie, til en god serie.

Så bring on de grimme grønne øgler i opdateret udgave.
Gravatar

#6 filmkorn.dk 16 år siden

Hvad med Kenneth Johnsons egen fortsættelse til V afsnit 1 og 2, som fuldstændig vil se bort fra The Final Battle + efterfølgende miniserie? Den skulle da også være på vej.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#7 filmz-Kadann 16 år siden

#6 -

Nå ja, jeg har ikke set nyheder om fortsættelsen til den gamle serie i noget tid, men jeg håber da at den dukker op. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: