Capcom Co., Ltd. har løftet sløret for nye detaljer omkring castingen til deres liveaction-filmprojekt “Street Fighter: Legend of Chun-Li”, der bygger over deres udødelige videospilsserie.
Neal McDonough er blevet castet som filmens hovedskurk, den magtfulde leder af Shadaloo-syndikatet, M. Bison, mens det tidligere annoncerede cast-medlem Taboo fra gruppen Black Eyed Peas har fået rollen som den forfængelige og maskeklædte spanske ninja Vega.
Selve historien i den nye film holdes stadig hemmelig, men plottet vil omhandle den kvindelige kæmper Chun-Li, der spilles af Kristen Kreuk (“Smallville”).
Michael Clark Duncan spiller den brutale bokser Balrog, Chris Klein (“American Pie”) er løjtnant Charlie Nash, mens Rick Yune (“Die Another Die”, “The Fast and the Furious”) har fået rollen som den mystiske kampsportstræner Gen.
Rollelisten består desuden af Moon Bloodgood, Edmund Chen, Josie Ho og Hong Kong-stjernen Cheng Pei Pei i endnu ikke offentliggjorte roller.
Filmen om den kinesiske kungfu-piges eventyr er ikke det eneste projekt, som Capcom har planlagt i forbindelse med 20-års jubilæet for den populære spilfranchise. Til sommer udsender spilgiganten også det længe ventede “Street Fighter IV” på japanske arkademaskiner.
“Street Fighter”-filmen, der ikke vil være forbundet med den tidligere udskældte Universal-filmatisering, vil være klar i biograferne til næste år.
#1 Coldesser 16 år siden
HADOKEN!
#2 Bohemian 16 år siden