En ny featurette til “Harry Potter og halvblodsprinsen” er blevet udsendt, der byder på en række nye klip fra den ventede sjette film om den hådt prøvede troldmandslærling med det mystiske ar. Featuretten kan ses online her.

Manuskriptet til filmen er udarbejdet af Steve Kloves efter J.K. Rowlings berømte bog, hvori man lærer mere om den magtfulde Lord Voldemorts gådefulde fortid.

Filmen er ligesom dens forgænger, “Harry Potter og fønixordenen”, instrueret af David Yates, der også står bag kameraet på de to næste film i serien, “Harry Potter og dødsregalierne: Del 1” og det sidste og afsluttende filmkapitel “Harry Potter og dødsregalierne: Del 2”.

På rollelisten finder man atter Daniel Radcliffe, Rupert Grint, Emma Watson, Alan Rickman, Maggie Smith og David Thewlis.

“Harry Potter og halvblodsprinsen” får premiere i danske biografer 17. juli.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmz-starwarsfan 15 år siden

den kan kun gå galt det ligner den værste harry potter film der nogensinde vil blive lavet ringenes herre star wars indiana jones spiderman og batman er langt bedre film serier jeg har intet imod harry potter men den her ser ikke særlig god ud det bliver nok en ommer

Skriv ny kommentar: